Ansøg om optræden på SPOT FESTIVAL 2016

640x360-spot2016-dato

Fra mandag 12. oktober kl 09:00 og frem til mandag 23. november kl. 12:00 kan der via www.spotfestival.dk/ansoeg/ ansøges om at præsentere en showcase på SPOT Festival 29. eller 30. april 2016.

Relevante bands, solister og producere samt musikselskaber, agenter og management for sådanne opfordres til at ansøge.

Alle ansøgninger gennemlyttes af SPOT Festivals prekvalificeringsudvalg, hvorefter årets lyttejury foretager den endelige udvælgelse.

Det endelig program til SPOT Festival 2016 sammensættes dels ud fra indkomne ansøgninger og dels ud fra valg af kunstnere, der er toneangivende på den danske og nordiske musikscene

Læs mere om ansøgningsproceduren, sammensætning af programmet m.m.

SPOT Festival arrangeres i samarbejde mellem ROSA – Dansk Rock Samråd og MXD – Danish Music Export.

Målsætningen for SPOT Festival er at sikre det danske musikpotentiale den størst mulige synlighed overfor interesserede købere og formidlere for derigennem at stimulere den danske musikscenes kunstneriske og erhvervsmæssige udviklingsmuligheder.
Læs mere om baggrunden for SPOT Festival.