Demonstration – OK-forhandlingerne

Shaka Loveless og Bogfinkevej leverer musikken, når alle de faglige organisationer står skulder ved skulder og afholder demonstration den 22. marts på Store Torv i Aarhus. Sebastian Dorset styrer begivenhederne, når vi fortæller arbejdsgiverne, at vi vil have en forhandlet løsning.
#EnLøsningForAlle

Som offentligt ansatte leverer vi hver dag et værdifuldt stykke arbejde til gavn for alle i vores samfund. Arbejdsgiver i stat, region og kommune skal derfor gøre op med sig selv, om vores arbejde ikke skaber mere værdi i samfundet, end den løn og arbejdstid de stiller os i udsigt.

Vi er 800.000 ansatte, som rammes af udhulingen af den offentlige sektor og de offentlige overenskomster. Det vedrører os alle, og derfor skal der findes en løsning!

Tag din kollega eller dine familiemedlemmer under armen og hør chefforhandlerne fortælle om overenskomstsituationen på Store Torv i Aarhus. De faglige organisationer på tværs af den private og offentlige sektor står sammen om #EnLøsningForAlle.