«

»

nov 28

Print denne Indlæg

Det smukke landliv i Monda

Af Ola Josefsson – svenskamagasinet.nu

Der er 103 kommuner i provinsen Málaga. Flere er indlands kommuner, hvis befolkning arbejder på kysten. Det svenske magasin rejste til Monda 15 kilometer fra Marbella og mødte Bent, der kom hertil i 1974.

Der er fiskebutikker, diskotek, købmand, skole, flamenco-klub, sundhedscenter, jernhandel og måske verdens mindste posthus. På tirsdage gør markedet i Monda det til en lille livlig by, der lever sit eget liv omkring 40 kilometer fra Málaga og 15 kilometer fra Marbella. Der er også småindustri som olivenpresser og bageri. Måske har du fundet brød fra Monda i din lokale butik på kysten.

Engang havde Monda 6.000 indbyggere, og de fleste arbejdede i landbruget med fokus på oliven-, mandel-, figen-, vin- og citrusfrugter. Under borgerkrigen 1936 til 1939 fulgte fattigdom, hvorefter mange flyttede. Nu er der omkring 2200 indbyggere i landsbyen, der har en interessant historie fra det 12. århundrede med maurerne. I 1485 kom de katolske monarker til landsbyen.

I 1960’erne kom de første udlændinge til Monda. Samtidig voksede byggebranchen og turismen på kysten og skabte job.

I en alder af 21 kom Bent Højsholt til Monda i 1974. Med et par venner havde Bent været på interrail gennem Europa og videre til Marokko. Han vendte tilbage til kysten og modtog en adresse for en dansker bosat i Monda. På det tidspunkt var der flere æsler end biler i landsbyen.

Om sommeren 1975 købte han et lille hus i det fattige kvarter på 50.000 pesetas (3.000 DKR). Lemon House, (Citronhuset) som det hedder.

Bent Højsholt købte Citronhuset 1975 for 50.000 pesetas (3.000 DKR)

– Nabolaget var beboet af sigøjnere. Her løb en flod ud fuld af skrald og snavs. Det er ikke tilfældet nu, siger Bent og viser rundt i området.

I 1960’erne og 1970’erne blev mange gamle huse revet ned i Monda. Folket arbejdede på kysten med byggeri og turisme. Privat økonomi blev forbedret. Gamle huse blev revet og fik en anden etage, samt køkken og badeværelse. Vand og el blev trukket.

Til landsbyens telefoncentral gik Bent for at ringe til sine forældre i Danmark. Her arbejdede en smuk spansk ung kvinde, og det blev til et bryllup.

– Jeg blev en mondeño. I de første par år rejste jeg til Danmark et par måneder for at arbejde sammen lidt penge og derefter vende tilbage til Monda.

Han lærte tre, fire ord på spansk med den lokale dialekt hver dag. Eller på samme måde børn, som Bent tilføjer.

Menneskerne i Monda arbejdede med landbrug og dyrkede oliven, mandler og appelsin. Nogle arbejdede i Marbella og andre steder langs kysten. Tilflytningen af udlændinge tog fart, de fleste var bohemer, der købte en gård eller jord at bygge.

“Det var okay at bygge en lille gård på 40 kvadratmeter uden en byggelicens, men det blev som regel til en større villa. Selv i dag er der landehuse, der ikke er lovliggjorte.

Marokkanere og sydamerikere, der arbejdede i byggebranchen på kysten, bosatte sig i Monda. Med 2007-krisen rejste mange hjem. Nogle marokkanere er forblevet og arbejder med servicearbejde. De tager sig af ældre mennesker, der har brug for pleje 24 timer i døgnet.

De fleste Mondeños arbejder på kysten. Indtil krisen har de fleste arbejdet i byggebranchen og i hotellerne. Der er stadig mange Mondaborere, der beskæftiges inden for disse industrier.

Spanien er ændret. De fleste unge i landsbyen arbejder på kysten. Der er endda ældre mennesker i landsbyen, der har brug for hjælp. Tidligere var de spanske familier store, og de blev hjulpet. Nu er det anderledes.

Bent begyndte som turleder for dansk Tjæreborg Travel mellem 1978 og 1986. Så var der arbejde på Pyr-hotellet i Fuengirola og hos Puebla Aida i Mijas golf som økonom.

Monda er en ægte andalusisk by. Et godt indlandsklima tæt på kysten og havet. Solen skinner fra en blå himmel og landsbyen ligger i et meget smukt landskab.

“Alle kender alle, og vi er som en stor familie,” siger Benito, som han kaldes i landsbyen.

Beboelsesområdet El Chaparral udenfor Monda. Her bor der flere skandinaver.

Casa-Museo Marigloria er måske Mondas smukkeste hus

Castillo de Monda, boutiquehotel som blev bygget i omkring 1990

Før og nu. Gaden uden for Benitos Citronhus 2017.

Før og nu. Gaden uden for Benitos Citronhus 1975.

Mondas egen suppe, Mondeña

Här på hörnet låg byns enda telefonkiosk en gång i tiden. Här träffade Benito den som skulle bli hans fru. Den här dagen passerar två andra Monda-tjejer platsen.

Kirken midt i byen.

Tidig tisdag morgen. Marknadsknallarna har slagit upp sina stånd

Motiv fra Monda.

Vi tager en tur gennem landsbyen, og alle hilser hinanden. Buenos Dias Benito! Que tal? Vi mødes, hvor vi går. Hele landsbyen kender Benito. Menneskene i Monda er åbne og venlige.

– Det er normalt med en “Buenos dias” eller “Hola” (hej), da vi går rundt i landsbyen. Det er naturligt, og du bliver en del af bylivet.

– Alle taler til alle, og vi underholder hinanden. Fungerer lidt som i gamle tider, da tv ikke var tilgængeligt. De cirka otte tapasbarer er populære mødesteder.

Blandt de bedste er El Carbonero, Bar Luna og Fonda La Mariana, og den røde Bar La Plaza på kirkepladsen, som har byens største udbud af tapas.

Og så har vi Pension Barbar, siger Benito. Et lokalt dagcenter med bar hvor er alle velkomne. Her finder du byens laveste priser. Hvis du bestiller “un chato” får du en tør hvidvin fra Montilla, Córdoba. “Un pintado” er en halv hvidvin og en halv Moscatel, den søde vin fra Málaga. Landsbyens egne syltede oliven smager godt her.

Da det svenske magasin besøgte Monda, tog vi frokost på Bar de la Rubia. Spansk madlavning og dagens menu for omkring otte euro. Forretter, hovedret og dessert samt drikkevarer til maden. Og god husvin, Ribera del Duero, giver plusser i karakterbogen.

Monda er dog ikke en sovende landsby. Her er det traditionelle familieliv, hvor manden arbejder, mens kvinden og børnene er hjemme. Her er skoler og børns leg og stemmer høres mellem gyderne. På gaderne ses pensionister, der besøger deres stamcafe. Det er liv og bevægelse, lykkeligt latter og solen skinner.

Da den nye vej mellem Monda og Marbella blev afsluttet for næsten 20 år siden, steg antallet af udlændinge. De repræsenterer omkring 15 procent af befolkningen. Der er britiske, skandinaver, marokkanere, romere og folk fra Mellemamerika. Det danskejede Marbella Design Academy studerer udenlandske studerende, hvoraf mange bor i Monda, og dermed bidrager til økonomien for ​​flere familier.

Castillo de Monda er et fresco boutiquehotel bygget i 1990’erne på hvad der var tilbage af en maurisk fæstning. Der er 25 værelser alle med sin særlige stil og charme. Der er en bar og restaurant, og mange kommer her kun for at få en kop kaffe og se udsigten.

Omkring Monda er der gode vandrestier eller caminos, landeveje. Du kan vælge at gå Camino de Alpujata, som er det arabisktalende navn på dalen og bjerget syd for Monda. Her passerer du både vandreservoiret og den dansk-ejede designskole. Det er smukt landskab og ren luft.

Du kan se appelsiner, fyrretræer og korkskove. Her om foråret er der kildevand og du har et rigt fugleliv og planter at studere.

Mellem Monda og nabostaten Guaro ligger lige nordpå, områdets eneste vingård Bodega Remsamen, som drives af et hollandsk par. Her kan du få guidede ture og smag af både rød- og hvidvin, hvilket tager cirka to timer. Chardonnay, Merlot og Cabernet Sauvignon dyrkes her.

Vinet vokser på 350 meter højde ca. 15 kilometer fra Middelhavet. Det er et smukt sted og miljøbevidst naturreservat Reserva de la Biosfera de la Sierra de las Nieves.

Vidste du at …

300 meter fra Monda på vej til Coín er der en olivenpresse til produktion af olivenolie. Her kan du få dine oliven presset. Det koster 90 euro for at få mindst 500 kilo oliven presset. I butikken kan du også købe lokalt dyrket og presset jomfru olivenolie.

Castillo de Monda, boutiquehotel som blev bygget i omkring 1990