DMF upcoming – Tundra

Tundra

Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Fotos: Lars Knudsen og Nikolaj Bransholm.

Det er ikke mange år siden, DSB forlod sporene på godsbanearealerne i Aarhus midtby. Området forbindes i dag med hullet asfalt, gamle værkstedsbygninger, små træhuse og anderledes selvgjort byggeri. Herfra er der udsprunget et mangfoldigt byliv af alt inden for kunst, håndværk, små firmaer og forskelligt iværksætteri i et stort kreativt eksperimenterende og utæmmet arbejdsmiljø. Aarhus Arkitektskole og andre uddannelsesinstitutioner bygger i disse år også på Godsbaneområdet, hvor her opføres et internationalt kollegium og en række bolig- og erhvervsbyggerier. Midt i denne særlige bydel, der har fået navnet Aarhus K, har et kollektiv af musikere ved egen hånd bygget og indrettet Motherland studiet.

Nordjysk band fra Aarhus

”Vi købte to store containere, skar dem op, satte dem sammen og byggede øvelokale og studie op helt fra bunden.” Sådan er den korte version ifølge Jeppe Abildgaard. Han er bassist i bandet Sjakket, som alt i alt brugte 1 ½ år og 120.000 kr. på etableringen, der resulterede i, at de og et par andre bands i dag deles om at øve og indspille under eget tag. Et af de andre bands er Tundra, hvori Jeppe også spiller bas. I øjeblikket arbejder Tundra i Motherland på sangene til album nummer to, som følger op på den selvbetitlede debut fra 2019. ”Selvom vi hører til her i Aarhus, så beskriver vi os af og til stadig som et nordjysk band”, siger Tundra’s tangentspiller Nikolaj Svaneborg. ”Det nordjyske tillægges tit værdi og associationer om de åbne vidder, det storladne og den håndspillede jordbundne nye folk musik”.

Prisvindende start

For det startede oppe nord på. I 2015 fik sangerinde Sofie Trolde ideen at spille noget improviseret psykadelisk verdensmusik sammen med trommeslager Thorbjørn Ingemann Lervig, bassist Jeppe Abildgaard og sin bror Rasmus Bak Christiansen. Året efter gik hun hen og vandt prisen ’Årets Nordjyske Songwriter’ med sine egne sange, til Band Battle på Skråen i Aalborg. Det indbefattede et spillejob i Skovdalen i Aalborg for 8.000 publikummer som opvarmning til Krebs & Falch. Hertil tog hun drengene med, og det blev debutkoncert og starten på Tundra.

Tæt familie

Thorbjørn: ”Det gav os lyst til at blande Sofies sange med ind i det frie udtryk, vi sammen hidtil havde spillet. Og så fik vi Nikolaj Svaneborg med, som tilføjede vores eksperimenterende 70’er univers en ekstra klassisk dimension”. Medlemmerne af bandet har på kryds og tværs boet sammen, rejst ud i verden sammen, nogle har gået på konservatoriet sammen, to er søskende, og i det hele taget er de musikalsk og personligt meget knyttede sammen. Tundra har også et 6. og 7. medlem. Sofies mand, Niels Peter, er altid med og står for en del arbejde omkring bandet, blandt andet at passe deres lille Knud Bastian på tre måneder, når der arbejdes i Motherland og spilles koncerter.

Musikalsk frihed på højt plan

Den frie og utøjlede energi i improvisation er en vigtig bestanddel af bandet. Når de spiller sammen, er det altid med udgangspunktet, at der kan ske hvad som helst i øjeblikket, fortæller de. ”Vi bruger kontrasten imellem det gennemkomponerede og det flyvske, og vi lytter til publikum og det rum, vi spiller i og til hinanden, så vi spiller aldrig to koncerter på helt samme måde”. Tundras valg er ikke at gå efter udtrykket, hvor optræden og udførsel styrkes ved forudgående indøvelse af timing og perfektion. Men at nå samme sted hen ved i stedet at forfine evnen til at holde fast i nuet, imens musikken spiller, skabe en kollektiv forståelse ved, at der i rammen for sammenspillet lukkes op for spontanitet, interaktion og stemningsskabende dynamik i en musikalsk konversation imellem instrumenter og sang.

Umagen værd

”Vi sætter pris på at hygge os og have det godt. Hjemmebagt brød, pesto, pandekager, lidt snacks og kaffe… det’ bare almindelig onsdag formiddag i øveren”, griner Nikolaj. Det handler om at gøre sig umage. At gøre sig den ulejlighed at vise sig selv og andre den respekt at sørge for at være til stede uden at køre på vante rutiner. Når man er sammen med Tundra, mærkes det, at de omgår hinanden på en helt særlig varm, intens og afslappet måde,, og samtidig helt naturligt og fokuseret arbejder professionelt og på højt musikalsk niveau.

Konventionelle scener og specielle locations

Foruden at spille koncerter på almindelige spillesteder og festivaler herhjemme spiller Tundra også en del af deres jobs anderledes steder og gerne for så mange forskellige mennesker som muligt. “Vi spillede fire uforglemmelige koncerter langs den vendsysselske marina, hvor event-teknikeruddannelsen og Det Musiske Hus i Frederikshavn havde tilrettelagt nogle koncepter og venues til os med havet som tema. Nogle af koncerterne blev filmet og live-projekteret ud i klitterne og på gamle fiskerbåde med det bølgende og brusende hav som uendeligt bagtæppe. En anden koncert fandt sted i Nordsø Museet. Vi spillede foran det kæmpe akvarium med tusindvis af fisk og den store klumpfisk, som på helt magisk vis langsomt steg op bag os, imens vi spillede introen. Vi har også spillet i Tingbæk kalkminer, vi elsker de specielle locations og til april glæder vi os til at spille til Arctic Sounds på Grønland”.

Den særlige og unikke oplevelse

Tundra sætter altid bevidste benspænd op for sig selv. Først ser de på, hvor de er, hvem er publikum, og hvordan kan de dér skabe en unik og intens oplevelse. De gentænker ofte deres lyd, instrumentering og arrangementer fra koncert til koncert. Det kan være, at de primære instrumenter skiftes ud, så sangene spilles på andre instrumenter, end de oprindeligt er skabt og indspillet med. Til et job sammen med et akustisk band lod de Thorbjørns trommer blive hjemme og spillede et akustisk sæt på flygel, harpe, tablas, percussion, sitar osv. Er det et lyttende publikum, kan der leges med dynamikken i sangene, som kan tages helt ned og bygges op. Eller der kan gives fuld gas, hvis det er et gang-i-den-rock publikum. ”Når vi spiller komponeret musik, har vi stadig det improvisatoriske med og er tilstede i musikken. Selvom vi har spillet nummeret hundrede gange før, er vi stadig nødt til at være vågne og opmærksomme på, om der er en, som finder på at udfordre ved at bryde ud af arrangementet. Vi tager med hinanden og publikum ud på dybt vand med musikken”.

Musikkens sammenhængskraft

”I al almindelighed er vi som mennesker blevet vant til at sætte os foran fjernsynet og modtage. Vi synes, at vi kan mærke, at passiviteten også er ret normal hos koncertpublikummet herhjemme. Man går ud og forventer at læne sig tilbage og blive underholdt, samtidig med at man kan hyggesnakke med sidemand og venner. Det er selvfølgelig i orden, men vi vil også gerne skabe et rum, hvor vi inviterer tilhørerne med ind, til at synge med og være med. Det er nok essensen af det, vi har gang i. At vi skaber musik, for at vi skal være i det sammen. Når vi bruger improvisation, sker der sjove, overraskende og unikke ting, som også er inddragende og aktiverende for publikums oplevelse og tilstedeværelse. Men altså, generelt handler det i musikbranchen meget om at have en skarp og markedsføringsanvendelig profil. Det er derimod ikke særlig populært i øjeblikket at have en social agenda. Uden at det er noget vi bevidst har sat os for, så har vi langsomt spillet os sammen og frem til at opdage, at det har vi i Tundra. For tiden er der en del opmærksomhed på kvinder i musikken. Det er meget blevet et identitetsfokus, som f.eks. Katinka, der ikke er køn nok til at danse. Eller Jada, som er en lidt stor pige. Begge to dygtige i øvrigt, men det er bare ikke der vi vil hen”.

Åbenhed

På gulvene i Motherland ligger der persisk-lignende tæpper. Der er grønne planter og gear og grej over det hele. På hylderne står alt fra gamle kaffemaskiner, whiskyflasker og ikon tavler af Jomfru Maria. Over en dør hænger en ramme, som med sirlige gammeldags bogstaver siger ’Se paa Jesus’. Men Tundra understreger, at de ikke er et erklæret religiøst band, de leger bare med de spirituelle emner. ”Det med i det offentlige rum at tale om tro og spiritualitet er ligesom blevet fortrængt til at være noget, der hører sig hjemme, når vi går i kirke. Vi synes ikke, det nødvendigvis bare skal forskanses der, og vi vil gerne være med til at tale om det. Vi har ingen svar og prædiker ikke, men vi synes, det er interessant at stille spørgsmålene”.

Samhørighed, fællesskab, medmenneskelighed og kærlighed, er de fire ord, som de nævner, da der spørges til bandets tekstunivers. Sofie tænker tilbage på i sommer: ”Det var meget smukt – vi spillede på en kristen festival, hvor responsen var et publikum, der virkelig mærkede deres tro og kærlighed til Gud igennem vores optræden. Dagen efter spillede vi ude på Djursland hos et økologisk levefællesskab, som havde en ligeså stor koncertoplevelse, men ud fra en helt anden form for ’holy spirit’. Begge steder, på trods at kontrasterne, havde budskabet rørt det samme i folk. Og det håber vi også, folk mærker lidt af, når vi spiller på mere traditionelle scener og spillesteder”.

Tundra er:

Sofie Trolde Thomassen: Vokal
Thorbjørn Ingemann Lervig: Trommer og percussion
Jeppe Abildgaard: Bas og sitar
Nikolaj Svaneborg: Klaver, synth og würlitzer
Rasmus Bak Christiansen: Guitar og harpe