Jens Klüver fortæller på Kulturklinikken


Mandag d. 17. september 2018 kl. 19:00

Denne september-aften på Kulturklinikken i Randers, vil Jens Klüver øse ud af sine erfaring som musiker, kapelmester og igangsætter og præsentere aftnens gæster for de forskellige aspekter, der har knyttet sig til hans metier.

35 års erfaring som dirigent og leder af den århusianske kulturinstitution Klüvers Big Band (nu Aarhus Jazz Orchestra) blev det til. Ud over det musiske arbejde har han også siddet i diverse bestyrelse, hvor det bl.a. blev til 20 år som formand for Aarhus Jazzfestival.

Jens Klüver fejrer sin 70 års fødselsdag d. 1 oktober og i de senere år har han lavet adskillige big band-arrangementer til big bands her i Jylland og Holland og haft mere tid til at hellige sig sit eget saxofonspil og spille koncerter med trio og kvartet.

Aftnen bliver krydret med anekdoter om de mange kunstneriske samarbejdspartnere og personligheder, Jens Klüver har mødt på sin vej – og med Jens´ evner som fortæller, vil det helt sikkert ikke blive kedeligt!
Der vil blive mulighed for at stille uddybende spørgsmål og Jens vil også spille eksempler og give et par numre sammen med bassist og multiinstrumentalist Jacob Venndt.

Der er mulighed for at spise med inden arrangementet starter kl. 18:00.
Der serveres en hovedret for 50 kroner pr. person.

Tilmelding til spisning og til arrangementet foregår via email Jacobvenndt@jacobvenndt.dk (skriv antal og navn på dem, der kommer) og betal samtidig – på forhånd – til mobilepay-nummer 22861267 (Karoline Budtz) hvis du/I ønsker at spise med.

Sted: KULTURKLINIKKEN – Hans Bojes Alle 42, 8960 Randers SØ

Alle er velkomne og udover maden, er det gratis at deltage.

Arrangeret af DMF’s regionssamarbejdet Midtjylland
DMF Randers, Viborg, Djursland, Holstebro, Silkeborg og Aarhus.