Kucheza – Musik og Børn

Kucheza er en rede, hvor børn kan opdage og pleje deres musikalske talent

Basunen har mødt et voksent Kucheza-barn, hans far og deres slangehold i Åbyhøj

Af Kurt Baagø

> Kurt Baagø har talt med Erik Lyhne om Kucheza

”Jeg begyndte på Eva Kruses kassehold i Kucheza, da jeg var seks. Husker det i glimt som en magisk verden at komme ind i uden krav, regler eller forventninger. Vi kunne bare kravle rundt mellem de dér kasser, mens der sad den dér seje og dygtige kvinde og høvlede løs på sine congas. Så sang vi med, så dansede vi, så løb vi rundt og tumlede os. Det var meget frit. Og som jeg blev større, oplevede og husker jeg Kucheza som en verden, hvor vi børn blev taget 100 procent seriøst.”

Sådan mindes Johan Lyhne sin karriere som Kucheza-barn for 30 år siden, i 1987, da Kucheza, en musikklub for børn i unge i Århus lige var begyndt i en baggård i Klostergade på initiativ af ikke mindst den legendariske musikpædagog, Leif Falk, men også andre fra Århus Friskole og Galten Lilleskole.

I dag holder Kucheza til i Åbyhøj, hvor Johan Lyhne sammen med sin far, Erik Lyhne, hver fredag eftermiddag har et hold herlige førskolerollinger i 3-6 års alderen

Men den dag jeg er med på sidelinjen, har den yngste på Kucheza-slangerne, som de kalder holdet, først lige rundet sit første halve år.

”Når der er yngre søskende til de 3-6-årige Kucheza-slanger, må forældrene tage dem med,” forklarer Erik Lyhne.

”Og lagde du mærke til, hvordan ham den bette på seks måneder var fuldt ud opmærksom og sugede til sig af, hvad de andre børn og forældre sang, legede og dansede?” spørger Erik Lyhne.

Dét gjorde jeg. Lige fra Erik Lyhne åbner fredags-slangeseancen i Kucheza med at gå rundt i lokalet med sin guitar og synge “Vi skal spille trommer og vi kan danse til”. Så falder Johan Lyhne ind med sit slagtøj, efter et kvarter går de over i “Børnene bli´r trukket på en snor”, så en sejlads hen over gulvet på blå madrasser. Lige pludselig er der gået et par timer med fuld fart på rytmisk leg, dans og glad humør før saftevand og kage at gå hjem til weekend´en på. På intet tidspunkt har nogen af de voksne, de to undervisere eller forældrene, hysset, tysset eller måttet irettesætte de små.

”Er det ren jam og fri leg?” spørger jeg Kucheza-slangetæmmerne, Johan og Erik Lyhne, da Kucheza-børnene og deres forældre er ude af huset i Åbyhøj.

Johan Lyhne: ”Idéen med slangeholdet er, at musik er en kultur, en leg. At de kan være til stede i en autentisk musikkultur, hvor de kan se, at de voksne deltager, mens de selv kan gøre, hvad de vil, hoppe ind og ud af legene, sangen og dansen. Fordi så bliver det ikke sådan, at vi gør musik til noget, man skal gå til, men at børnene får musikken ind i sig på en naturlig og ikke opstillet måde.

Erik Lyhne: ”Vi forsøger netop ikke at konstruere musikken, men at være musik. Til tider har nogle af drengene bare rendt rundt efter hinanden det første halve år og slet ikke har været henne og slå på trommerne eller været med i musiklegene. Men så alligevel på vejen hjem og derhjemme, fortæller forældrene, synger de sangene, danser og kan alle legene.

Det er ligesom på Cuba, i Brasilien eller i Afrika, hvor de har en levende musikkultur, at musikken, legen, dansen flytter ind i børnene, når de oplever, at de voksne er med.”

Igen, ren jam og fri leg. Har I en plan, når I tager hul på et par timer med Kucheza-slangerne for, hvad I skal nå inden saftevand og kager?

Erik Lyhne: ”Energien bestemmer, energien er fundamentet. Hvis en sang, en leg fungerer godt, og der bliver ved med at være energi i den, kan vi i princippet synge og tromme “Vi skal spille trommer og vi kan danse til” fra børnene kommer, til de skal hjem. Når, eller hvis dén leg taber energien, finder vi på noget andet, finder vi en anden energi.”

Johan Lyhne: ”I Kucheza er det meget lidt produkt og meget proces, især med de helt små børn. Vi synes, det er vigtigt, at der ikke er noget, vi skal nå, at det at gå til musik er et være til stede i nuet og byde ind med sine kreative skaberevner, sin fantasi og sit gode humør.

Jeg oplever som underviser, at dét at sætte en ramme, at skulle nå fra A til B, inden timen er slut, er et voldsomt benspænd at give sig selv. Fravalget af struktur i Kucheza er helt bevidst.”

Kucheza-musikklubben har hold op til 16 år, også med samspil, så kommer der vel mere struktur, mindre fri leg og jam, som børnene bliver større?

Johan Lyhne: ”Jow, men vi holder fast i dét med, at der ikke skal være noget, vi skal nå, at der er tid og rum til ikke at være 100 procent koncentreret om fx. at få gjort et nummer eller en sang færdig. Og igen: børnenes skaberkraft er i fokus. Efterhånden som børnene bliver større i Kucheza, arbejder vi med, at det ikke er os som undervisere, der kommer med et pensum, numre, de skal lære og kunne, men at de selv skriver og komponerer, jammer ny numre, danse og lege frem.

Jeg støder på en del musikere i det århusianske musikmiljø, der har været Kucheza-børn. Er det et mål, et succeskriterium for Kucheza at fostre dygtige musikere?

Erik Lyhne: ”Ikke et mål nej, men noget vi gerne tager med. Fordi, som du siger, der er kommet en del musikere, musikpædagoger og undervisere ud af de sidste 30 års Kucheza-børn. Kucheza virker som en rede, hvor børnene kan opdage og pleje deres musikalske talent og tage det med ind i deres voksne liv. Også de, der ikke bliver udøvende musikere eller musikundervisere selv tager den musikalske, legende, dansende tilgang til livet med sig ind i det, de kommer til at beskæftige sig med.”

Kucheza er 30 år gammel i år. Hvordan ser Kucheza ud om 30 år?

Erik Lyhne: ”Hvem ved, det bliver i hvert fald ikke Johan og mig, der kommer til at lukke Kucheza, ha ha”

Johan Lyhne: ”Kucheza er på én gang det samme og noget nyt hele tiden. Fordi Kucheza ER de mennesker, bestyrelsen, lærergruppen, forældreneog børnene, der lægger deres energi i Kucheza.  Hvis Kucheza skal blive ved med at være et vigtigt indspark i det århusianske musikliv, nytter det ikke noget at holde fast i en 30 år gammel opskrift for, hvordan vi skal gøre. De mennesker, der er med her og nu, definerer Kucheza også om 30 år.

>> Du kan også følge Kurt Baagø på SoundCloud