Musik Promotion & Branding

640x360-musikpromotion_og_branding2

PR-eksperten Søren Gaden gæster DMF-Aarhus den 20. november 2014, og holder på baggrund af mange års erfaring i musikbranchen et unikt heldagskursus, som vil kickstarte din forståelse for vigtigheden af branding.

Søren har arbejdet med navne som Daft Punk, D-A-D, Kim Larsen, Tim Christensen og Coldplay. Så han ved, hvorfor det er vigtigt at være bevidst omkring at have en historie og et image.

På kurset bliver du introduceret til, hvad det vil sige at definere og kende sin “kerne-fortælling”. Du vil blive klogere på kommunikation ud fra den visuelle og den verbale identitet – dvs. fotos, videoer, påklædning, scene set up, album cover overfor pressemeddelelser, salgstekst og det, man siger i interviews.

Der vil være en gennemgang af spændende cases fra plade covers med Elvis, The Beatles, Madonna og TV-2, frem til vor tids moderne gør-det-selv mentalitet, der er et brud med normerne og den traditionelle pladebranche. Søren medbringer en række interessante konkrete eksempler, som vil belyse – hvad der virker/hvad virker ikke?

Vi vil brainstorme og hjælpe hinanden til at prioritere og sætte ord på eget særpræg/personlige historie/kernefortælling. Kurset vil give dig afsættet til at få lavet din egen PR-plan. Kom og tag det første spadestik i forhold til at formulere en ny branding strategi.

Tid: Torsdag den 20. november 2014, klokken 10.00-17.00.

Sted: DMF-Aarhus. Vestergade 19, 2.sal, 8000 Aarhus C.

Antal kursister: 12.

Tilmelding: DMF-Aarhus v/Lars Knudsen: aarhus@dmf.dk eller tlf. 86184599.

Pris: 200 kr. Beløbet betales forud, enten kontant på DMF-Aarhus kontoret, eller via netbank på: Reg. nr. 5381. Konto nr. 282919. (NB! Husk at notere dit navn og ”Søren Gaden kursus”).

Mulighed for feedback på dit projekt: Email forinden et kort beskrivelse, om hvad dit mulige projekt går ud på. Det kan eksempelvis være en premiere, en turnestart, en single udgivelse, et album eller noget helt andet. Det er dog ingen forudsætning for at deltage, at du har formuleret et udgangspunkt.