«

»

sep 29

Print denne Indlæg

Musikerdag 2017 – se mere

Her finder du et lille udvalg af de mange aktiviteter du kan møde ved den kommende Musikerdag torsdag d. 5. oktober.

Monorama – Thomsagervej 25, 8230 Åbyhøj – kl. 16 – 22.

Se alle opslag på Facebook

Musikerdag Aarhus 2017 update XI: Er dine instrumenter egentlig forsikret? Søren Wrist fra DMF Forsikring er til stede på stand området, og han rådgiver og hjælper dig gerne med mulighederne for at forsikre dit udstyr på den bedste måde, uden selvrisiko over hele verden.

Musikerdag Aarhus 2017 update VIII: Promus tegner og fortæller om streaming, publishing og management.

Kl. 18:00 – 19:00 på Musikerdagen d. 5. oktober, skal du være med når PROMUS – Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Århus præsenterer tre korte og kontante oplæg om streaming, publishing og artist management. Hvorfor? Fordi de har betydning for dig og din musik.

De tre oplæg leveres af:
Jesper Mardahl: 20 min. om Artist management – musikbranchens ”chief whip”!
Laurits Bejder Klausen: 20 min. om Publishing – det nye sort!
Jonas Thyrsted: 20 min. om Streaming – Welcome to the jungle!

Se mere om indslaget på www.mono.dk

Musikerdag Aarhus 2017 update VII: Mød Sebastian Wolff til demosessions.

En demosession giver dig og bandet mulighed for at få en snak om musikken, jeres profil, fremtidsplanerne og i det hele taget gode råd med på vejen fra en musiker eller brancheperson med fingeren på pulsen.

Tilmelding til demosessions på Musikerdagen:https://podio.com/webforms/19266811/1297248

Sebastian Wolff kender du som den karismatiske forsanger i Kellermench. Bandet udgav i foråret albummet ‘Goliath’, og d. 6. oktober er bandet at finde på Voxhall, hvor efterårsturnéen skydes igang. Sebastian er desuden en ofte brugt coach hos ORA, bl.a. i forbindelse med Auditiondays.

Musikerdag Aarhus 2017 update VI: På Musikerdagen er Carsten Holm konferencier og interviewer, hvor du bl.a. finder ham i samtale med Carsten Heller (Producer), Steffen Westmark (The Blue Van, Peppermint B), Nana Jacobi (soloartist, Hun Solo), Mikael Højris (DMF konsulent) m.fl.

Musikerdag Aarhus 2017 update V: Igen i år er Audiovox på pletten, så du kan få taget aftryk til formstøbte ørepropper. Du finder Audiovox blandt standene, når du alligevel er på vej i baren. Deres høreværn kan også bruges til montering af in-ear monitors. Audiovox giver dig denne dag rabat på listeprisen. Normal pris på formstøbte hørepropper kr. 1750,- …. special Musikerdag Aarhus 2017 pris…. kr. 1250,- Hva’behar’!