«

»

okt 01

Print denne Indlæg

Musikskolekor, skolekor og fremtiden

Af: Mette Hessellund. Foto: pressefotos

Korlivet blomstrer i Aarhus i en grad, som få steder i Danmark kan måle sig med. Hvis man googler ”kor i Aarhus”, vælter det op med kor i alle genrer, og det kan derfor virke som om, at Aarhus kan noget specielt, når det kommer til kor. Denne artikelserie kredser om nogle af de aktører, der er med til at løfte korlivet i Aarhus. De giver deres bud på, hvad det er, Aarhus kan i forhold til kor, men også hvad det i hele taget er, kormusikken kan.

I denne artikel snakker jeg med Helle Høyer Vedel om hendes syn på korlivet i Aarhus. Helle arbejder med kor på musikskolen i Aarhus og har gjort det i cirka 35 år. Hun dirigerer blandt andre Aarhus Pigekor og Konservatoriets pigekor. Den dag i dag tæller hun i alt otte kor på musikskolen, hvilket er en stor udvikling fra de tre kor, der var, da hun startede. Især Aarhus pigekor har udmærket sig, ved at tage til konkurrencer i udlandet, og komme hjem med flotte placeringer.

Helle Høyer Vedel

Mere sang og flere kor i folkeskole-alderen
Helle arbejder lige nu mest med børne- og ungdomskor, og mener i øvrigt, at der burde være flere kor både i folkeskolen og på musikskolen, samt generelt mere sang i folkeskolen. ”Dem der er rigtige børnekor, fra cirka 8-13 år, dem er der ikke så mange af.” siger hun. Dette er dog noget, de i Sangkraft Aarhus arbejder på via forskellige initiativer på området. Sangkraft Aarhus er en selvejende institution, hvis vision er, at alle børn i Aarhus skal synge hver dag, og at flere børn i Aarhus skal synge i kor og elitekor. ”Vi har i Sangkraft Aarhus, lavet forskellige tiltag, der handler om elitekorene, hvor søjlerne er Skt. Clemens drengekor og Aarhus Pigekor. Vi laver også en helt masse bredde projekter, som blandt andet er hængt op på en julekoncert, som er med skolekor alene og med skiftende dirigenter og en koncert om sommeren i domkirken, med det vi kalder kæmpekor, som er en kombination af elitekor og skolekor. Når vi laver det, så inviterer vi simpelthen skolekor ind. Det betyder, at vi får kontakt med lærerne og laver lærerkurser, gennemgår musikken og har nogle sangkonsulenter ude på skolerne, hvor vi får nogle musikuddannede ud, der laver noget med børnene og snakker med lærerne. Jeg synes, jeg kan høre det på julekoncerterne og kæmpekorskoncerterne, at kvaliteten er blevet bedre – og det er jo glædeligt. Det, at vi har nogle hjælpere ude, gør, at der er flere lærere, der tør binde an eller blive ved med at lave skolekor. Det er super vigtigt, at børnene lærer at synge rigtigt ude på skolerne, og så kan det være, at nogle lærere kan sende nogle af børnene videre ind på musikskolen. Men der sker noget ude på skolerne, har jeg på fornemmelsen. Der sker en styrkelse af skolekorene, og det er glædeligt, for de er jo også vores fødekæde. Det er vores rekruttering derude.”

En fødekæde både for sangere og dirigenter
Til spørgsmålet omkring, hvorfor der er så mange elitekor i Aarhus, svarer Helle, at det måske godt kunne hænges op på en god og stærk fødekæde for sangerne, men at det er noget, der kun kan gisnes om. ”Det er jo også centreret om nogle dirigenter, der gerne vil have et kor, der synger godt, og som arbejder på at skrue niveauet op. Og det får man jo ikke fra én dag til en anden. Kigger man på dirigenterne for de gode kor i Aarhus, så er det alle sammen nogle, der har en høj uddannelse i musik. Det tror jeg godt kunne være en af grundende til, at vi inden for de sidste 10-20 år har fået flere dygtige kor.” Undersøger man korlivet i Aarhus nærmere, er det meget de samme navne, der kommer op, og det virker som om, at der er en håndfuld ildsjæle, der står for de bedste kor og har oprettet flere kor selv. ”Vi skal virkeligt passe på, at der kommer en generation efter os. Jeg tænker da selv allerede lidt på, hvad der skal ske med mine kor. Jeg vil super gerne have, at det lever videre. Jeg mener, at AM’ere og organister burde have børnekorledelse, fordi mange af dem går ud og laver eller har børnekor. Vi skal passe meget på vores dirigentfødekæde, da det er en vigtig del af det. Der er mange (af de korledere, der har elitekorene, red.), der er mellem 45 og 60, så det er vigtigt, at vi får de unge på banen nu.”

Musik, fællesskab og en masse sidegevinster
Spørger man til, hvad det er, kormusikken kan, er der ifølge Helle mange lag i det dog med ét aspekt, der er det vigtigste, nemlig fællesskabet. ”Det er et dejligt fællesskab, fordi der er ingen der konkurrerer med hinanden. Vi skal faktisk hjælpe hinanden, for at det bliver et fantastisk resultat. Jeg tror, at dét, at man kreerer musik sammen, nærer den åndelige side, og at man får en åndelig tilfredsstillelse og nydelse, når man arbejder sig frem imod noget. Der ligger en tilfredsstillelse i, at man starter med noget, der ikke lyder ret godt og spørger sig selv: ’Kan vi nogensinde komme til at lære det?’, og at man derefter langsomt bygger noget op, som lykkedes til sidst – og alle kan jo høre det, også børn. Jeg tror, at den tilfredsstillelse betyder meget for os mennesker.” Men dog er fællesskabet ikke det eneste, som kormusikken kan give. ”Der er en masse gode sidegevinster som for eksempel koncentration, disciplin, og at man lærer at vente. Man ved jo også, via videnskabelig undersøgelse, at korsang involverer flest områder af hjernen på én gang. Der er så mange facetter i det at synge i kor. Man skal både synge i stemmer, måske synge udenad, man skal frembringe tonen selv og intonere med sin krop og ikke et instrument. Jeg mener helt oprigtigt, at man udvikler sin hjernekapacitet ved at synge i kor. Man skal jo kunne multitaske på højt niveau: man skal lytte til korlederen, følges ad, intonere, synge en vanskelig tekst, måske endda på et fremmedsprog, hvor man har gennemgået udtalen. Jeg bruger altid den undersøgelse som eksempel, når jeg møder forældrene, selvom jeg jo ikke synes, at det er det, der er målet, men at man har en masse sidegevinster. Målet er primært at skabe musik.”

Inspirationen i at møde andre og blive bedre selv
Til hvorvidt hun tror, at konkurrencer kunne medvirke til, at flere ville starte til kor, svarer hun, at det godt kunne være en faktor. ”Det tiltaler mange, og jeg tror faktisk, det kan gavne meget – jeg tror slet ikke, at det er dårligt. Det handler også om at møde andre kor, der synger super godt og møde en masse forskellige kor. Det er med til at give en helt fantastisk oplevelse. Men jeg vil også gerne tillføje, at jeg synes, den, man konkurrerer med, er sig selv. Det handler om, hvor god man kan blive, og at man får en stor oplevelse, og en oplevelse af ’nej, hvor blev vi gode’. Det er jo selvfølgeligt helt fantastisk, når man vinder, men det er også fantastisk, selvom man ikke vinder.

Kor i Aarhus, en lille hemmelighed
Det er svært at vide, at der findes så stort og blomstrende korliv i Aarhus, hvis man ikke selv synger i kor eller på anden vis opsøger kormiljøet. På den måde virker det lidt som en niche eller en velbevaret hemmelighed, at Aarhus virkeligt kan noget med kor. ”Det er lidt en hemmelig verden, og det er jo så spørgsmålet: Hvis man ikke bor i byen, hvordan skulle man så vide, at der fandtes så mange dygtige kor? For vi kommer jo ikke i medierne, da der ikke er nogen medier, der gider sende kor, fordi det ikke giver seertal. De, der tager til korkoncerter, er oftest pårørende og en meget lille del af interesserede. Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at medierne ikke vil bruge lidt tid på os, men jeg kan også godt se hvorfor. De prøvede for en del år siden at sende fra et dansk finalestævne, og det var simpelthen dødens pølse. Så jeg tror desværre, at det lidt er den, der stadig hænger i medierne. DR har jo deres eget pigekor, men alligevel kunne de jo måske godt sende noget fra nogle andre kor, hvis de synes, der var noget godt.”

Vi fortsætter artikelserien om korlivet i Aarhus i næste nummer af Basunen, hvor vi taler med Jens Johansen og Kristoffer Thorning.