Sangskriverworkshop med Michael Weston King


Den anerkendte engelske musiker og komponist Michael Weston King vender tilbage til Danmark, og afholder torsdag den 3. maj 2018 en af sine populære workshops for sangskrivere hos DMF Aarhus.

Sidste gang Michael var forbi DMF Aarhus, fokuserede han på ”form og sangstruktur”. Selvom du måske ikke deltog, kan du sagtens være med til denne workshop, hvor nogle af de emner han blandt andet vil komme ind på er: ”Hvordan skriver du en country sang”. ”Storytelling og kunsten at fortælle en historie med en sang”. ”Protest sange og eksempler på hvordan du kan kommentere/kommunikere med mening og budskab”. ”Heart on My Sleeve – hvordan du kan arbejde med dit personlige udtryk igennem en sang”.

Workshoppen er for medlemmer af DMF og Århus Sangskriver Værksted. Sangskrivere i alle genrer, aldre og niveauer er velkomne og kan lære noget her. Kom og få inspiration og nye værktøjer til at udbygge din sangskrivning. Der vil også være god tid til at spørge og få gode råd af Michael Weston King, i forhold til din sangskrivning.

Tid: Torsdag den 3. maj 2018, klokken 11.00-16.00.
Sted: DMF Aarhus, Vestergade 19, 1. sal, 8000 Aarhus C.
Pris: 200 kroner inkl. forplejning.
Antal deltagere: Max. 12.
Tilmelding: Kontakt DMF v/Lars Knudsen, lak@dmf.dk, tlf. 86184599.

Underviser

MICHAEL WESTON KING

Michael Weston King er en meget erfaren og inspirerende underviser, og har igennem de sidste 25 år udgivet 19 albums, og skrevet til/medvirket på mere end 50 albums. Han spiller ca. 150 jobs om året, over hele verden og har siden 80’erne spillet i en lang række konstellationer, bl.a. med bandet The Good Sons, Townes Van Zant, Jackie Leven og som solist.

Hans nyeste album ”I didn’t raise my boy to be a soldier” indeholder en række stærke protest sange. Både nye kompositioner, samt fortolkninger af sange fra 60’erne, 40’erne og en enkelt helt tilbage fra 1914.

Michael Weston King og sangskriverholdet, efter en intensiv dag i sangskrivningens tegn hos DMF Aarhus.