Waldepris til mangeårigt medlem af DMF

640x360-walde-prisen-bjarne-gren

På DMF Kongres 2016 modtog Bjarne Gren årets Waldepris for sine mange års arbejde for DMF. (Foto Victor Kruse)

En særlig indsats

Waldeprisen uddeles til en person, der har gjort en særlig indsats for Dansk Musiker Forbund. Prisen blev under Kongresmiddagen uddelt til Bjarne Gren fra Aarhus-afdelingen, der tidligere har været både næstformand og HB-medlem gennem mange år.

Hvad er Waldeprisen?

Waldepriserne er opkaldt efter oboisten Waldemar Wolsing (1910 – 1993), der i en årrække var soloblæser og formand for Radiosymfoniorkestret. Ud over pengegaven får musikerne en statuette af den obospillende ophavsmand. Statuetten udført af kunstner Alice Buchhave.

Wolsings brændende passion for musikken bragte ham ind i mange bestyrelser og udvalg hos bl.a. DR og DMF. I dansk musikliv har han status som en af de største organisatorer og kulturpolitiske strateger gennem tiderne.

DMF stiftede Waldeprisen tilbage i 1993, hvor Wolsing gik bort – til minde om hans indsats for dansk musik og danske musikere. Prisen, som uddeles hvert år på DMF’s tillidsmandsmøde, går til musikere, der gennem organisatorisk arbejde gør en særlig indsats for deres kolleger.

Se mere på DMF.DK – Waldepris og hædersnåle 

1920x1080-waldepris-2016