Hans Magnussen er gået bort.

Hans Magnussen er gået bort.

Hans Magnussen – tidligere formand og æresmedlem af afdelingen.

Det er med stor sorg, at vi må meddele, at Hans Magnussen er gået bort.

Hans var formand for DMF-Aarhus fra 1984-1996 og blev i 2008 udnævnt til æresmedlem af afdelingen. Han havde et langt og rigt musikalsk virke bag sig, som blandt andet indebar omfattende turnévirksomhed i både Danmark, Norge og Tyskland. Hans var et varmt og nærværende menneske med stærke holdninger og en stor kærlighed til musikken og musikerne.

Tak for musikken og for alt hvad du har gjort for Dansk Musiker Forbund.

Varmeste tanker og kondolencer til Hans’ nærmeste.

Hans bisættes tirsdag den 27. juli kl. 13:30 fra Vestre Kirkegård, Store Kapel i Aarhus. Efterfølgende vil der være mindetraktement kl. 14:30 på Restaurant Martino, Marselisborg Havnevej 46B, 8000 Aarhus C.
(Husk coronapas)