Aarhus Symfoniorkester spiller på gaden
Aarhus Symfoniorkester spiller på gaden
Aarhus Symfoniorkester vil i næste sæson fejre 50-års jubilæet for Aarhus Unge Tonekunstnere (AUT) – koncertforeningen for ny musik.
Men allerede den 7. maj i år tages der forsmag på festligholdelsen, når orkestret folder sig ud i komponisten Line Tjørnhøjs opera ”Tusk”. Den vil få urpremiere i Jægergårdsgade, som den er skrevet specielt til. Gaden vil blive lukket af for trafik og der vil i stedet blive skabt markedsstemning. Man vil kunne se og høre musikere spille i frisørsaloner, lejligheder og caféer, mens dirigenten Søren K. Hansen leder musikken fra et podie på asfalten. Der vil også blive optræden i gaden af sangsolister og vokalgruppen Concert Clemens. Værkets titel ”Tusk” refererer til begrebet tuskhandel, hvor man byttede varer, uden at der var penge i spil.
»Her går vi all in med ny, raffineret tonekunst. Operaen er skabt til orkestret, som bliver gademusikanter for en dag; det er første gang, man laver den type performance i så stor skala herhjemme,« lyder det fra Palle Kjeldgaard, der straks sagde ja til samarbejdet med AUT, da komponisten præsenterede idéen.
»Det er spændende for orkestret at komme ud i byen og møde publikum helt tæt på. Vi viser, at ny musik har mange udtryk. Symfoniske klange er ikke forbeholdt koncertsalen – de kan opføres i andre rammer og sammenhænge.«
TID & STED
Lørdag d. 7. maj 2016, kl. 11.30 og kl. 13
Jægergårdsgade, Aarhus
MEDVIRKENDE
Aarhus Symfoniorkester
Søren K. Hansen, Dirigent
Concert Clemens
Anna Ottertun, Vokalsolist
Daniel Carlsson, Vokalsolist
Truike van der Poel, Vokalsolist
Line Tjørnhøj, Lirekasse
Video: Anders Bigum
TUSK er produceret af AUT – Aarhus Unge Tonekunstnere i samarbejde med Aarhus Symfoniorkester og Handelsstandsforeningen Jægergårdsgade.
TUSK er støttet af Augustinusfonden, SNYK, Aarhus Filmværksted, Aarhus Kommunes Musikpulje, Dansk Komponist Forenings Produktionspulje og KODA’s kulturelle midler, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik og Den selvejende institution Godsbanen.
LINKS
www.aut.dk
www.aarhussymfoni.dk
www.concertcemens.dk
www.jaegergaardsgade.dk
Line Tjørnhøj with her barrel organ that will be used in TUSK – en gadeopera / a street opera – premiere the 7th of May 2016 @ Jægergaardsgade, Aarhus, with Aarhus Symfoniorkester, Vokalgruppen Concert Clemens and more! Line composed a new music for the barrel organ, which the organ builders (Le Ludion orgues de barbarie) has encoded onto a new roll especially for the performance.