DMF-Aarhus stifter nyt legat

DMF-Aarhus afdelingen har i 2019 indstiftet et legat. En initiativ-pris der uddeles til, og er målrettet det yngre segment. Med prisen ønsker DMF-Aarhus at opildne og belønne en musiker, der udover at udvikle sit eget talent og sin egen karriere også formår at gøre en indsats for musikmiljøet generelt.
Legatet skal belønne en udøvende og skabende musiker, der både forfølger sit eget musikvirke og samtidig gør noget til gavn for miljøet generelt. Legatet er på 5.000 kroner.
Som den første legatmodtager, har vi valgt den 26-årige konservatorieelev, saxofonist, komponist, kapelmester og koncertarrangør Maria Dybbroe, der spiller i en del forskellige musikalske sammenhænge. Hendes musikudfoldelse foregår hovedsagelig i den mere frie og improvisatoriske jazzgenre og i forskellige bandsammenhænge. Hun har udgivet musik med KØS og Støv, foruden hun medvirker på forskellige udgivelser som studiemusiker. I den rolle medvirker hun bl.a. på århusianske Lowly’s seneste udgivelse Hifalutin m.fl.
Yderligere er Maria med i projekter og forskellige bands: ”Coriolis”, ”Cactus”, ”KØS”, ”IINN” & ”Bodies we are. Time we share”.
Organisatorisk tager Maria Dybbroe det store slæb som forkvinde i den århusianske koncertforening Sun Ship, der er en af byens vigtigste jazzkoncertformidlere. Hun er medarrangør og bestyrelsesmedlem i det improvisatoriske musikfælleskab The Community, og så er hun i bestyrelsen for Klub Primi mm. I det hele taget er Maria initiativtager til en masse spændende projekter.
I 2017 modtog Maria Dybbroe initiativprisen af konservatoriets Studenterråd, for oprettelsen af faget ”Kunstnerisk udvikling”. I det hele taget har hun været optaget af og arbejdet for, at der kan komme flere kvinder ind på de musiske uddannelser og på den rytmiske musikscene generelt.
Arrangementet, hvor legatet uddeles foregår på COLABS,
Jægergårdsgade 156 S, 8000 Aarhus C.
Onsdag d. 17. juli 2019 kl. 20:00 under den igangværende jazzfestival. Uddelingen vil ske i forbindelse med og inden at Maria Dybbroe giver koncert med Coriolis på COLABS.
Er der spørgsmål angående aftenen,
kontakt venligst Lars Kiehn, Formand for DMF Aarhus
Tlf: 26 70 70 71.
Er der spørgsmål til og om prismodtageren, kontakt venligst Maria Dybbroe 50 94 84 05.