En travl multiinstrumentalist

”I det herrens år 2017 stod jeg på en scene foran et publikum 241 gange, skrev musik til to forestillinger, kom ind og startede på organistuddannelsen på Vestervig Kirkemusikskole og meget mere”. Sådan startede en opdatering på Jacob Venndt’s Facebookside, som jeg faldt over ved juletid. Jeg glædede mig over beskeden. Det er meget glædeligt, at et medlem i den grad lykkes.

Af: Lars Kiehn, DMF-Aarhus. Foto: Jacob Venndt og pressefotos

Det inspirerede mig til at formidle situationen. I håbet om at nogen kunne lade sig inspirere? Det er dog indlysende, at en musiker, der kan overkomme den arbejdsmængde, har en dynamik og en ihærdighed, som er sjælden. Vi skal heller ikke glemme, at Jacob er en virkelig dygtig musiker, som mange gerne vil spille og samarbejde med.
Jacob sammensætter sit musikalske arbejdsliv, så det spænder fra koncerter og opsætninger med selvkomponeret musik og over sammenhænge, der fortolker andres musik. Fælles for de mange gøremål og initiativer er, at de skal have en kvalitet og et fokus, sådan at initiativerne kan lande ude i samfundet og plante glæde og begejstring dér.

Nu er det ikke kun som bassist, du spiller alle de her jobs?
– Jeg er oprindeligt uddannet kontra- og elbassist fra Det Jyske Musikkonservatorium. Især i de første fire år var jeg rigtig meget bassist, men på min solistdel på 6. og 7. år begyndte jeg at brede mig rigtig meget. Mundharpen kom til at fylde mere og mere. Klaveret har altid været med, og det bruger jeg til receptioner og børneforestillingerne, og samtidig har klaveret altid været mit foretrukne kompositionsinstrument. På den måde har det været en fin overgang og en medvirkende årsag til, at jeg har kunnet tage hul på organistuddannelsen. Men jeg spiller alle mulige andre instrumenter, som med tiden er fulgt med. Jeg har altid haft en forkærlighed for gøglerinstrumenter. Derfor spiller jeg på små klokker, fløjter, sav og kalimba, hvilket er rigtig godt i børnesammenhænge. Lige nu er det kontra- og elbas samt mundharpen, jeg gør i, foruden jeg også synger i rigtigt mange sammenhænge.

Du synger også?
– Jeg har aldrig fået sangundervisning, men tit ender jeg i en eller anden frontagtig position, hvor sangene eksempelvis formidler et humoristisk budskab. Jeg har en forkærlighed for de gamle danske revysange, som jeg spiller sammen med Pojken Flensborg, og dér synger jeg, og sangen er en naturlig del af programmet.

Guitar og ukulele med mere.
– Guitaren i form af de firestrengede tenorguitarer og ukulelen begyndte at fylde mere og mere i kombination med fodbassen. Fordi jeg nu er begyndt at lære at spille orgel, har jeg fået fodbassen med. Derfra fylder jeg på med alle de andre ting. Derfor bliver der en stor spredning – kan man sige.

Kan du fortælle om dine bands og opsætninger?
– Der er vores franske trio-projekt Mademoiselle de Paris med min kæreste Karoline Budtz og harmonikaspilleren Kristian Rusbjerg, hvor vi hylder den franske musik og Edith Piaf. Så er der Maries Festivalband, som vi spiller med i Mariehaven. Det er også med Kristian Rusbjerg. Jeg har min egen swingtrio: Jacob Venndt Fabulous Swing Trio, hvor vi spiller ældre dansk revyjazz og noget af det swing-repertoire fra samme periode. Sammen med Karoline Budtz har jeg en duo. Det samme har jeg med mundharpevirtuosen og min gamle ven Mathias Heise, hvor vi hylder Toots Thielemans. Der er julekoncerter med skuespiller og cirkusrevyartisten Amalie Dollerup, og der er jobs med Thera Hoeijmans. Jeg har noget sammen med min historielektor-ven Bertel Nygaard fra Aarhus Universitet, hvor vi har musikalske foredrag om Elvis. Sammen har vi et andet fællesprojekt, 70’ernes håb og sange med Røde Mor, Agit Pop mm. Vi har en børnekoncertforedrag-variation af samme tema, hvor vi så bl.a. spiller Bjarne Jes Hansen sange og lignende ting. Der er kirkekoncerter med Thomas Lennart foruden forskellige, små indspilningsprojekter med bl.a. Opgang 2, hvor vi også spillede lidt livekoncerter. Der er et helt væld af koncerter med pianisten Pojken Flensborg, som jeg alene spillede 130 jobs med i 2017. Vi spiller alt fra private koncertindslag, bryllupper, receptioner, fødselsdage og kirkekoncerter til børnekoncerter. Derudover har jeg spillet mange skolekoncerter igennem de sidste 10 år med Pojken. Jeg har spillet rigtigt mange med koncertpianist Jakob Nielsen, hvor vi fortæller mundharpens historie – showet er specifikt for LMS og de danske skolebørn og hedder i øvrigt Visual Harmonica. Derudover har jeg været så heldig, at vi har kunnet lave koncerter hjemme ved Karoline og mig, hvor vi har Kulturklinikken i en tilbygning. Her har jeg bl.a. samarbejdet med det regionale spillested Turbinen i Randers. Samtidig har der været teaterengagementer, der fylder en del i min hverdag. Jeg spillede Vinterkabaret i tre måneder for Randers Egnsteater, der var sat op af Miriam Rosenbaum, og igen var det sammen med Pojken Flensborg, hvor vi samtidig havde skrevet noget af musikken til kabaretten. Jeg har lavet musik til en hel del teater – og et musikvideo-børnehaveprojekt for Spektakel Festivalen og Kulturby 2017. Jeg lavede også nogle børneforestillinger i Lemvig og i Randers – en slags koncert med interaktion, hvor jeg skabte nogle ting med børnene.

Jacob Venndt og Karoline Budtz

I gang med ny uddannelse
– Jeg startede på orgeluddannelsen. Måske skal jeg med tiden placere mig selv et lidt enklere sted. Derfor er jeg i gang med uddannelsen. Så det er kort fortalt en broget forretning af noget meget forskelligt, jeg har sat sammen. Det er bestillinger, der går helt fra de private aftaler og til de helt forkromede og til tremåneders engagementerne.

Du spiller også skuespil i nogle af de musikalske sammenhænge?
– I forhold til koncerterne på skolerne har det været en naturlig del at få skuespillet med. Det faktum, at jeg som frontfigur er den, der skulle fylde scenen ud, betød, jeg fik hul på skuespilleriet for cirka 10 år siden. Jeg har ellers ikke været optaget af drama som sådan. Dog var jeg meget optaget af performanceundervisning på konservatoriet. Men det handlede mest om, at jeg skulle kunne fylde skoene ud på scenen. Dramalærerne Finn Hesselager og Victor Marcussen var de to, der primært underviste. Den amerikanske jazzpianist Butch Lacy underviste mere i det at være autentisk med musikken. For hvor meget magt har man egentlig, når man står på scenen i forhold til at tryllebinde folks opmærksomhed? Hvad er det for virkemidler, der gør, at publikum får fokus derhen, hvor du vil have, at den skal være. Når man først begynder at komme lidt ind under huden på det, så finder man ud af, at her er en hel verden, som man er afhængig af. Men hvis du ikke ved, hvordan du agerer i det rum, så spiller du ikke dine kort maximalt. Nogle gange skal du ”bare” stå og passe din basbutik på scenen. Men er du den, der skal få showet til at rulle, og den der skal fange folks opmærksomhed, så er det godt at være vidende om de mekanismer. For hvad er det vigtige ved historien, du prøver at fremvise? Hvorfor og hvad er det, som vi specielt skal være opmærksomme på, uden vi kommer til at diktere det som en anden skolelærer, men hvor vi ligesom dækker bordet for publikum. De aspekter vakte rigtigt meget min opmærksomhed. Derfor begyndte jeg helt naturligt at eksperimentere med at spille lidt skuespil i de musikalske teatersammenhænge. Jeg er ikke nogen stor skuespiller, men jeg synes, det er sjovt. Det giver mig meget at stå i de sammenhænge, hvor jeg ikke har mit instrument at gemme mig bag, men hvor jeg derimod har replikker, jeg skal fremsige. Man kan også have en funktion, hvor man skal stå og være stille og se ud på en speciel måde. Der er himmelvid forskel fra det og til at fortjene sin plads på scenen i kraft af det, man spiller. Det sætter mange ting i relief i forhold til at have ”stage presence”, at føle ro uden at skulle gøre sig fortjent til det i kraft af at skulle spille smukt eller megahurtigt etc. etc.

Jacob Venndt og Pojken Flensborg – Flensborg/Venndt Duo – kåret som vinder af Børnejazzprisen ved et særligt DMA Jazz show .

Du har lavet en forestilling?
– Jeg har lavet min egen soloforestilling ”Unoder”, der har spillet her i efteråret på Randers Egnsteater, når denne artikel trykkes. Forestillingen handler om en komponist, der ikke kan få sit værk færdigt. Det er kun mig på scenen som musiker og skuespiller.

Det er rigtig godt at kunne begge dele
– Jeg har det sjovt med alt, hvad jeg gør, og det er vigtigt for mig, at jeg kan se mig selv i mine gøremål og initiativer. Men nogle gange skal du igennem nogen lidelse, for at du kan begynde at se dig selv i noget. Det er vigtigt, at jeg som musiker stiller mig selv det spørgsmål: Hvad kan jeg lære at lide og synes om? Jeg må ikke ”fake” det. Men kan jeg være åben over for andre musikalske sammenhænge, så jeg kan behandle det på samme måde, som havde det været min egen musik?

Jeg tror, alle har en evne til at kunne åbne sig op for noget nyt, og gør man det, er man i stand til at løse flere opgaver. Der er et udbud og en efterspørgsel i vores branche, som vi skal være åbne over for. Ellers kan man havne på et skråplan og blive rigtig træt af det. Alle musikeres bevæggrund for at stå på en scene er individuel og forskellig fra musiker til musiker.

Glæde ved at optræde
– Jeg holder utroligt meget af at optræde. Jeg elsker at skrive og at spille musik. Men jeg kan nogle gange have det, så jeg er ved at skide grønne grise, når jeg skal optræde. Men mest har jeg en følelse af eufori. Bagefter jobbet har jeg en oplevelse af, at verden er et lille stykke mere vedkommende. Det er min primære drivkraft, kan jeg se her i bakspejlet.

Hvad gør du for at sælge dig selv?
– Jeg kan se, at der er musikere på alle de sociale medier og platforme. Jeg har forsøgt at være så meget med, som jeg nu kan, derfor bruger jeg de muligheder, som er tilgængelige nu til dags. Jeg sørger for at ”spame”, alt hvad jeg kan med mine jobs og arrangementer. Det er en tidskrævende disciplin, så jeg sætter en begrænsning et sted. Facebook har jeg brugt utroligt meget til opdateringer, og alle de grupper man kan melde sig ind i, de får en tur. Jeg har kørt med nyhedsbreve. Jeg sørger for løbende at fortælle folk, hvad jeg laver. Jeg vil i øvrigt også gerne høre, hvad andre de laver. Jeg har ikke lyst til at være en blærerøv som sådan. Det er altid inspirerende at høre, hvad andre har gang i, og især når dedikationens ild er bagved deres foretagsomhed.

Du er meget lokal
– Jeg kan godt lide at virke lokalt, så det har jeg gjort meget for og gjort meget ud af. Jeg har ikke haft så stort behov for at tage meget til København eller tage uden for landets grænser. Jeg har været det og vil det gerne, men jeg kan godt lide at virke, der hvor jeg er, bor eller holder til. Jeg har haft rigtigt meget med Randers Egnsteater at gøre. Jeg kender Jacob Holmegaard oppe fra Turbinen og arbejder noget med dem. Randers Musikskole, hvor jeg selv gik på MGK, der har jeg snakket med Benedicte og Jens Erik Thomsen.

Du er ikke god til at sige nej
– Nej. Hvis du spørger min kæreste, vil hun nok synes, jeg skal være bedre til at sige nej. Men det gør jeg altså ikke så meget i. Jeg tror, det handler om at tænke fremad. Nogle gange går man ind i perioder, hvor der er få jobs. Men fordi man har sat noget i gang, så kan der være perioder, hvor der er lige vel rigeligt at lave. Men man er hele tiden nødt til at tænke fremad, for hvad skal der ske næst efter det, man har gang i? Det giver mig nogle gange sved på panden.

Jacob Venndt Fabulous Swing Trio

Du må tit have travlt?
– Som regel er de fedeste perioder tit der, hvor jeg har så travlt, og hvor vi ses i familien, men hvor jeg ellers ikke kan være i meget andet end de projekter, der kører i nuet. Det kan jeg vildt godt lide.

Du tænker også over fremtiden?
– Det er her, orglet kommer ind i billedet, for på et senere tidspunkt kunne jeg tænke mig at lave en eller anden form for landing. Det er ikke lige nu. Men måske inden for de næste 10 år. Hvor jeg kan begynde at udfase nogle ting og jobs. Jeg bliver jo også ældre. Jeg blev 40 år for nylig, såååhhh. Mens man har energien, er det godt at lave de her skift.