Fra Overvæld til Overskud

Øvere, deadlines, fondsansøgninger, bookingmails, indspilninger, udgivelser, SKAT, fradrag, promovering, pressetekster, Instagram, Facebook, TikTok, nyt gear, din egen øvning!

Ja, det kan være ret overvældende at være musiker i dag.

Hvis du kender det her med at bruge meget af din tid og energi på at jonglere mellem nogle af ovenstående aktiviteter, så er det altså ikke dig, den er gal med – det ER kompliceret at være musiker i dag! Vi har alle sammen et ønske og en drøm om at bruge mere tid på det, der rent faktisk betyder noget for os, nemlig MUSIKKEN. Men vi kan heller ikke ignorere, at alt det udenom, som ikke handler om musikken, er blevet ekstremt vigtigt for, at hjulene drejer rundt. Og hvordan håndterer man det, samtidigt med ønsket om også at have overskud i arbejdet?

Lige præcis dette handler workshoppen “Fra Overvæld Til Overskud” om.

Workshoppen giver dig:

  • Indblik i forskellige værktøjer til tids- og opgavestyring
  • Gode råd til hvordan du bruger værktøjerne i praksis
  • Inspiration til hvordan du skaber bedre struktur i din hverdag

Mandag den 22. april 2024 kl. 10-13 gæster Gunnar Sigfússon DMF Aarhus’ hyggelige kontorfællesskab på Vestergade 19 1.sal.
Workshoppen er åben for alle, og det er gratis at deltage, men da der er et begrænset antal pladser, er tilmelding påkrævet.

Du tilmelder dig via dette link.

Pladserne besættes efter først til mølle-princippet.

Du kan også være med i Silkeborg eller Randers!
Der er også mulighed for at deltage i workshoppen hos DMF Silkeborg den 16. april kl. 18:00-21:00 og DMF Randers den 28. maj kl. 18:30-21:30.

Tilmeld dig workshoppen i Silkeborg her.
Tilmeld dig workshoppen i Randers her.

Om Gunnar

Gunnar Sigfússon er musiker med en passion for at gøre livet som musiker mere overskueligt. I hans virke som trompetist, sanger, arrangør, kor- og orkesterleder mm. har han dykket ned i flere af de mest anvendte teknikker for opgave- og tidsstyring, der normalt bliver anvendt i andre brancher. Til workshoppen vil Gunnar dele ud af de teorier, redskaber og fifs, som han har tilegnet sig, og som du kan anvende for at få en mere overskuelig hverdag.