Fra udfordret til udgivelse – den 26. april
Har du tjek på udgivelsesplanen og hvordan du får din musik ud? Når du har indspillet musikken, og står med den færdige master i hånden – hvad er så næste skridt!?
Artist mentor og musikiværksætter Trine Ulrich fra Account The Beat besøger DMF Aarhus Freelancefællesskab og holder et oplæg, hvor hun gennemgår, hvordan du skaber overblik over alle de ting, du skal huske, når du skal udgive din musik.
Du kan blive klogere på hvordan du kan tilrettelægge en udgivelsesplan, så du ved, hvornår du skal gøre hvad, og hvordan du prioriterer din tid bedst muligt. Der findes ikke en “one way fits all” skabelon til, hvordan du skal gøre det – men her finder du den måde som passer bedst for dig!
Trine gennemgår PR- og SoMe-strategier, planlægning af koncerter og evt. tour i forhold til din udgivelse, og hvordan man laver en konkret tidslinje fra start, så du hele tiden har overblikket, og det hele ikke virker så overvældende.
Arrangementet er gratis, og alle interesserede musikere i Aarhus er velkomne. Så kom og mød Trine og nyd godt af hendes store viden om både kortsigtede og langsigtede mål, kommunikation, strategi og planlægning.
Oplægget finder sted i DMF Aarhus’ kontorfællesskab for musikere – et gratis tilbud til alle musikere, der ønsker at arbejde udenfor hjemmet og sammen med andre.
Tid: Den 26. april 2023 kl. 17-19.
Sted: DMF Aarhus Freelancefællesskab, Vestergade 19., 1. sal. 8000 Aarhus C.
Pris: Gratis, alle er velkomne.
Forhåndstilmelding skal ske her: https://forms.office.com/e/jBU1X62tTu
Der er et begrænset antal pladser til arrangementet, som besættes efter først til mølle-princippet.