Hvor skal vi hen? – Din fagforening i forandring

Kom til medlemsmøde i DMF Aarhus den 21. februar 2024 kl. 17-19

Dansk Musiker Forbund har planer om at ændre organisationen.  Der er mange spørgsmål på bordet f. eks. 

  • Skal et medlemskab af DMF koste det samme i hele landet?
  • Kan man forestille sig en sammenlægning med andre fagforeninger?
  • Skal DMF’s nuværende struktur med 24 lokalafdelinger og et hovedforbund se anderledes ud i fremtiden?

   Hvad betyder det for mig som medlem?

Vi inviterer til medlemsmøde for at tale om planerne. På mødet vil vi også fortælle mere om de forandringer, som DMF står overfor, og hvordan du selv kan få indflydelse på, hvor vores fagforening skal hen.

Det er på DMF’s årsmøde i september 2024, at beslutningerne skal træffes, så vi håber, at du vil møde op og være med i processen – hvad enten du allerede kender DMF rigtig godt, eller blot er nysgerrig på, hvordan din fagforening egentlig fungerer.

Mødet er for medlemmer af DMF Aarhus og afholdes på afdelingens kontor på Vestergade 19. 1. sal onsdag den 21. februar kl. 17-19, og vi byder på en sandwich til alle, der deltager.

OBS! Tilmelding til mad! Af hensyn til sandwichbestillingen vil vi bede dig tilmelde dig mødet via dette link senest søndag den 18. februar.

Vi glæder os til at se dig!

DMF Aarhus’ bestyrelse,

Camilla, Thomas, Flemming, Emir, Erik, Andrea, Simone og Pernille.