Konkurrence for upcoming bands – Fatter Eskil Prisen vender tilbage

For første gang i 3 år kan Fatter Eskil endelig afholde Fatter Eskil Prisen.

I 2023 bliver det 9. udgave af konkurrencen for danske upcoming bands/kunstnere. Ansøgningsperioden er fra den 7. november 2022 – 22. december 2022 kl. 12.00.

Traditionen tro skal der findes 16 talentfulde bands/kunstnere, der skal dyste om titlen som vinder af Fatter Eskil Prisen 2023. De to hovedpræmier består af 25.000 kr. fra TAK ROCK! øremærket til studieindspilning/live sessions hos Tapetown i Aarhus samt en optræden på LiveCamp 2023, der finder sted i de indledende dage af Smukfest.

Konkurrencen er for vækstlags- og upcoming bands/kunstnere meget eget materiale. Konkurrencen præsenteres i samarbejde med TAK ROCK!, Royal Beer, LiveCamp og Tapetown.

Alle bands/kunstnere med eget materiale kan komme i betragtning. Gennem konkurrencen skal der kunne præsenteres et set af 30 minutter. Der udvælges 16 deltagere af et særligt udvalg udpeget af Fatter Eskil.

I samarbejde med Dansk Musiker Forbund Aarhus og med midler fra Gramex præsenteres også initiativet Fatter Eskil Prisens Kick-off Event. Her har årets deltagere mulighed for at møde hinanden, høre oplæg om musikbranchen for at øge branchekendskabet samt møde Fatter Eskil, Tapetown og Dansk Musiker Forbund. Formålet er at klæde årets deltagere bedre på til konkurrencen og branchen og ikke mindst muligheden for at netværke med hinanden.

SPILLEDATOER + EVENT 2023:

Kick-off event: Mandag 13. februar.

Indledende runder (onsdage): 1. marts – 8. marts – 15. marts – 22. marts 2023.

Semifinaler (onsdage): 3. maj – 10. maj 2023.

Finale: Lørdag 10. juni 2023.

Find linket til ansøgningsportalen på Fatter Eskils hjemmeside eller på deres Facebookside.