Kunstudstillinger i DMF Aarhus sekretariatet

Nu kan du fremover opleve kunst, lavet af musikere, udstillet på væggene og i rummet hos DMF Aarhus sekretatiatet i Anholtsgade 4, st., 8000 Aarhus C.
Fra mandag den 10. marts 2025 og 2 måneder frem udstiller musiker Jørgen Nielsen, som den første, et udvalg af sine fotos fra udstillingen ”Slum Blues”.
Jørgen Nielsen (f. 1951) er kendt som bassist i en lang række rock, blues og jazz sammenhænge men har derudover også rejst og fotograferet på en række kontinenter. ”Slum Blues” udstillingen udspringer af velgørenhedsorganisationen DIB’s arbejde med bosætning- og udviklingsprojekter i Asien.

Jørgen Nielsen portrætterer med ”Slum Blues” fattige menneskers vilkår i Filippinerne, hverken for at ynke eller romantisere – snarere for at sætte vores egne vilkår i relief. En fortælling om en befolkning fuld af livsvilje, opfindsomhed og optimisme.
Kom forbi DMF Aarhus kontoret i hverdage imellem kl. 10-14 og nyd de store flotte fotos.