Månedens kor på Dokk1

Af: Mette Hessellund

Korlivet blomstrer i Aarhus i en grad, som få steder i Danmark kan måle sig med. Hvis man googler ”kor i Aarhus”, vælter det op med kor i alle genrer, og det kan derfor virke som om, at Aarhus kan noget specielt, når det kommer til kor. Denne artikelserie kredser om nogle af de aktører, der er med til at løfte korlivet i Aarhus. De giver deres bud på, hvad det er, Aarhus kan i forhold til kor, men også hvad det i hele taget er, kormusikken kan.

I denne sidste artikel i serien om korlivet i Aarhus tager jeg en snak med Tove Fonager, der står for ”Månedens Kor” på Dokk1. Månedens Kor foregår klokken 11 lørdag formiddag en gang hver måned. Tove er tovholder på projektet og fortæller i denne artikel om, hvad bevægegrunden for projektet er samt modtagelsen af det.

Her skal være sang
Idéen til månedens kor kom, da medarbejderne på biblioteket, i forbindelse med flytningen til Dokk1, blev bedt om at gentænke biblioteket, og hvad det nye hus kunne rumme. ”Sommetider nede på det gamle bibliotek henvendte der sig kor, der gerne ville have et lidt uformelt publikum og prøve deres program af. Vi tog nogle gange kor ind lørdag formiddag, og det fungerede rigtigt godt. Jeg havde set den store rampe og tænkt: ’Der skal være noget, der fylder noget – der skal være noget lyd, der skal være noget sang.’ Jeg tænkte det egentligt meget pragmatisk, fordi korsang ikke kræver noget stort set up, da de jo medbringer deres egne instrumenter og i princippet bare kan stille sig op og synge.” Tove fik løbet idéen i gang ved først at tage kontakt til Samrådet for Amatørkultur, fordi hun ikke var helt sikker på, hvor hun skulle starte, og hvordan hun skulle finde korene, og på den måde blev de to første sæsoner fyldt op. ”Da det så kom på programmet og ind på hjemmesiden, så opdagede korene det og begyndte at tage kontakt til mig for at komme i betragtning til arrangementerne. Det endte med, at der kom en venteliste ud af det, som bliver afviklet i den rækkefølge, de har henvendt sig i. Det har været en fantastisk, overvældende interesse, der har været for det.”

Diversiteten i det blomstrende korliv
Der lå dog også en anden tanke bag projektet end at fylde rummet med sang. ”Jeg har tænkt det som en måde at vise noget af diversiteten i Aarhus, men også som en måde at give korene en platform og en mulighed for at komme ud og præsentere sig og nå et andet publikum. Det er en måde at vise dem, der tilfældigvis kommer på biblioteket, at der også er nogen i Aarhus, der synger i kor. Det er også derfor, vi laver det ude i rummet og ikke inde i en af de lukkede sale, fordi det skal være en lille pop-up oplevelse og en tilgift, som folk får, når de kommer i huset.” Tove har via Månedens Kor fået lidt fornemmelse for korlivet i Aarhus på trods af, at hun ikke havde så meget indblik, da hun startede. ”Jeg synes, at jeg fornemmer, at korlivet i høj grad blomstrer i Aarhus. Jeg kendte ikke ret mange kor, da jeg begyndte på det her, men så kradsede jeg lidt i overfladen, og så væltede det op. Jeg er ikke sikker på, hvad det skyldes, men jeg kan da have nogle bud: Der arbejdes mere fokuseret på sang. Jeg tænker her på Sangkraft Aarhus, som jeg også arbejder sammen med omkring fællessang hernede. Men jeg tror også, at de toneangivende kor, som for eksempel Vocal Line, har været med til at opdyrke et kormiljø i Aarhus.” Det har også vist sig i løbet af de 2 ½ år, som Månedens Kor har kørt, at diversiteten er stor, når det kommer til kor. ”Det har været vidt forskellige kor, der har spændt over hele paletten af køn, alder, genre og niveau. Jeg synes, det er vigtigt at vise spændevidden, så man også viser, at der er noget for alle, og at hvis man har lyst til at starte til kor, så er der rig mulighed for det. Der er selvfølgeligt noget ansporende i at vise de kor, der er på meget højt niveau, men det er også livsbekræftende at høre nogle knap så gode kor, som også har en masse at byde på. Jeg håber da, at det kan være bare en lille brik i det store spil, der styrker korsang her i byen.”

Fælles for dem alle er glæden
Den store bredde i de kor, der bliver præsenteret via Månedens kor, har vist nogle fællestræk i, hvad kormusik giver både tilhørere og korsangere. ”Jeg er dybt imponeret over spændvidden, men fælles for dem alle har været den glæde, de udstråler. Den sangglæde og en glæde ved at præsentere det, de nu har arbejdet med. Jeg havde et ældre herrekor hernede, hvor den ældste var langt over 80, hvorefter en i publikum fortalte mig, hvor livsbekræftende det havde været at se dem nyde at udfolde deres musik. Selvfølgelig er der klanglig forskel på at høre et ungt, skolet kor og at høre et seniorkor, men der er altså ikke forskel i den glæde, de udstråler ved at stå og synge – og det er det vigtigste. Det at synge bliver man aldrig for gammel til, og den glæde, folk har ved det, kompenserer også for eventuelt manglende musiske detaljer. Kor kan noget. Det løfter simpelthen bare én indeni, og det løft spreder sig og smitter. Det er kropsligt og intimt at synge, og jeg tror, at det er sundt for krop og sjæl.”