Portræt af en sideman
Fra barpianist som teenager til turmusiker med de største
Portræt af en sideman, pianisten Kristian Fogh.
Af: Kurt Baagø – foto: www.mbn-foto.dk
DMF Aarhus på Youtube
Se Kurt Baagø’s interview med Kristian Fogh på Youtube
Den 10. januar 1999 var en speciel dag for Kristian Fogh. På den januardag for knap 17 år siden skulle den dygtige pianist til to auditions eller optagelsesprøver på konservatoriet i Århus og hos Henning Stærk Band.
Kristian Fogh bestod dem begge. Men blev længere tid, 12 år, hos Henning Stærk, end på konservatoriet, som han forlod efter et enkelt semester.
-Jeg skulle ikke være musikpædagog, jeg skulle være musiker på landevejen og scenerne, siger Kristian Fogh, der i dag har kalenderen fuld af at turneer med Lars Lilholt Band og Mike Andersen plus det løse: studiearbejde, jam’s, privat- og firmajobs, you name it.
-Jeg var glad for min korte tid på konservatoriet, Peter Vuust, som lærer, fortæller Kristian Fogh, fik lært mig noget musikteori for eksempel, og så gav konservatoriet mig et kæmpe netværk af andre musikere, som jeg trækker på den dag i dag.
Men jeg var i gang med min egen gadeuddannelse i faget, da jeg begyndte på kons. Allerede da jeg var 14, havde jeg mine første jobs som pianist i caféer og på barer i Århus, husker Kristian Fogh.
– Mine barpianistjobs i weekenden gav mig mere i lommen, end mine teenage-jævnaldrende kunne tjene ved at gå med aviser hele ugen, griner Kristian Fogh, der voksede op mellem ligusterhække og borede knallerter i Århus-forstaden Tranbjerg. Og kassettebånd med Iron Maiden på den ene side og Count Basie på den anden.
– Jeg er ikke rigtigt fra et hjem med klaver, men på et tidspunkt fik én af mine forældres arbejdskolleger lov til at stille sit klaver hjemme hos os, og så fik jeg smag for noget Scott Joplin, ragtime og jazzklaver. Samtidig med at jeg dyrkede Anthrax, Iron Maiden, alt det tunge, heavy, med kammeraterne.
Inden Kristian Fogh stod ved korsvejen og valgte turnélivet, nåede han en periode i det i 90erne voldsomt lovende band Århus-band King Kane med bl.a Ida Corr, men det var hos Henning Stærk, brikkerne faldt på plads, og Fogh fik defineret sig som sideman.
-Henning Stærk Band var en sindssyg god skole for mig og de andre unge musikere, Stærk tog med sig efter Shaky Ground-æra´en.
Det var drengedrømmen, der gik i opfyldelse, en gave at komme med hos så supererfaren solist. Jeg skylder Henning en kæmpe tak for alt, hvad jeg har lært i årene med ham.
Hvad skal man kunne som sideman?
-Først og fremmest, spille ordentligt. Kunne styre sin kalender, begå sig socialt, ikke være hverken konfliktsky eller det modsatte, være sådan tilpas easy-going. Det kan ske i Mike Andersen-bandet, at vi er hamrende uenige om et eller andet, før vi skal på scenen: Så tager vi konflikten og går ud og spiller en måske 20 procent bedre koncert, fordi vi hver især har fået sagt, det der skal siges i stedet for at gå og putte med det,
Noget andet er, at du også skal kunne spille, næsten lige meget hvad der sker. Jeg missede mit første barns fødsel. På det tidspunkt var jeg på scenen i Horsens med Søs Fenger, Lars Lilholts far døde midt under sidste sommers turné, men vi spillede videre. Som udgangspunkt er der ikke noget, der hedder at aflyse. Sådan er dét bare. Men for mig er det stadig verdens bedste job at spille med turnérende bands, at være sideman.
Du spiller med efterspurgte og flittigt turnerende navne som Lilholt og Mike Andersen, men holder dig derudover beskæftiget med “plus det løse”. Behøver du det?
-Måske ikke, men det er jo sjovt, det allermeste. Plus det handler om at holde sit musikalske netværk varmt, en investering i fremtiden. I dag turnérer jeg med Mike og Lilholt, det må gerne fortsætte meget, meget længe, men en gang langt ude i fremtiden kan det være, at jeg har gang i noget sammen med én eller flere af dem fra “plus det løse”.
Kristian Foghs Blå Bog
King Kane: 1992-1997
Henning Stærk Band: 1999-2011
Jette Torp Band: 2001-2007
Festmaskinen: 2003-2013
Mike Andersen Band: 2011- ?
Lars Lilholt Band: 2011- ?
