Spændende premiere på ”Hvorfor DIT hvorfor DAT” i Aarhus

Tekst: Lars Knudsen – Foto: koncertfotoaarhus.dk – Michael B. Nielsen

640x430-Billy Cross 19 03 2015 013

Martin Blom styrede aftenens interview med Billy Cross

Den nye række af medlemsaften arrangementer, ”Hvorfor DIT hvorfor DAT”, blev på bedste vis sparket i gang i aftes. Der blev leveret masser af anekdoter, gode historier, guldkorn og inspirerende synspunkter, da musiker Billy Cross var på besøg i DMF Aarhus afdelingen. Martin Blom styrede aftenens interview og dialog, som kom vidt omkring i stadig aktive Billy’s lange og fantastiske karriere, som startede tilbage i start 1960’ernes New York.

Vi hørte blandt meget andet om, hvordan Billy kom til audition og fik jobbet som Bob Dylans guitarist. Hans tid med Dylan hvor han kom tæt på legenden, og lærte om både sangskrivning og livet i det hele taget. Vi hørte historier om de utrolig mange musikere og bands han har arbejdet sammen med, lige fra Jimi Hendrix til albumaktuelle Michelle Birkballe. Og så er Billy Cross, foruden at være en spændende fortæller også en mand med sine meningers mod, i forhold til hans syn på den nuværende situation og tid, vi som musikere befinder os i.

Vi glæder os allerede til næste ”Hvorfor DIT hvorfor DAT” aften i Aarhus, som bliver den 20. maj klokken 18.30 i Monorama, Tomsagervej 25, 8230 Åbyhøj. Her har vi været heldige at lokke en håndfuld bookere fra Idealbar/Vega, Huset, Beta og Rust til at tage turen herover til Jylland, så vi under temaet Spillesteder i København, har mulighed for at ”grille” dem, i håb om at blive klogere på hvordan vi kommer derover og får jobs.

Hold øje med hjemmesiden og vores facebook for mere info i nærmeste fremtid.

640x430-Billy-Cross-19-03-2015---007

Mikael Højris byder velkommen

640x430-Billy Cross 19 03 2015 045640x430-Billy-Cross-19-03-2015---040640x430-Billy Cross 19 03 2015 037640x430-Billy-Cross-19-03-2015---061