Støtte Statens Musikråd

Støtte Statens Musikråd

1 million kroner til unge solister, bands og ensembler

af Astrid Bigoni – MUSIKEREN DMF

Unge solister, bands og ensembler med højt niveau og internationalt potentiale kan nu ansøge Statens Kunstråds Musikudvalg om penge til udvikling og gennemførelse af karriereplaner.

Mames Babegenush modtog 250.000 kr. fra Den unge elite i 2013. (Foto: Mames Babegenush)

Mames Babegenush modtog 250.000 kr. fra Den unge elite i 2013. (Foto: Mames Babegenush)

Den unge elite er en støtteordning, der er målrettet unge solister, bands eller ensembler inden for alle genrer, undtagen rock, pop og tilhørende subgenrer. Den unge elite er en pulje på 1 million kroner.

For at komme i betragtning skal man have et højt kunstnerisk niveau og et internationalt potentiale. Det kan eksempelvis være:

  • engagementer ved højt profilerede festivaler og lignende begivenheder i Danmark/udlandet
  • engagementer i udlandet
  • god placering i en international konkurrence
  • officiel udgivelse på registreret selskab
  • indgået aftale eller samarbejde med booker eller agent i udlandet

Der er ansøgningsfrist 21. februar 2014.

Læs mere om støtteordningen og om hvordan du søger på Statens Kunstråds hjemmeside.