Store priser uddelt til Unge Spiller Klassisk

Store priser uddelt til Unge Spiller Klassisk, finale i Region Midtjylland søndag i Lille sal i Musikhuset.

rune-leicht-lund
Rune fra Klaverfestivalen i Horsens i marts 2012

Efter to indledende runder i Randers og Holstebro har 17 solister og 4 kammerensembler søndag den 1.december dystet i Musikhusets Lille sal om Dansk Musikerforbunds og Sydbanks Talentpriser.

Dansk Musikerforbunds Talentpris på 5000 kr. blev i år tildelt den kun 10 år gamle pianist Rune Leicht Lund, som spillede formidabelt, sin unge alder til trods. Alle 3 dommere i finalen var enige om, at Rune er et helt usædvanligt store talent og derfor skulle tildeles den store præmie fra Dansk Musikerforbund. Dommerne var i år violinisten Therese Andersen og pianisten Emil Gryesten Jensen og klarinettisten Bue Skov Thomassen. Alle tre er i øvrigt selv tidligere prisvindere fra Unge Spiller Klassisk.

Se Rune fra Klaverfestivalen i Horsens i marts 2012

De øvrige priser i konkurrencen fordelte sig således:

Dansk Musikerforbunds Opmuntringspris på  2.500 kr  – Cassandra Andrea Juul         14 år, Violin
Dansk Musikerforbunds Opmuntringspris på 2.500 kr. –   Sebastian Pickering           19 år, Guitar

Sydbanks Talentpris             2.500 kr.             Kristian Riisager               17 år, Klaver
Sydbanks Talentpris             2.500 kr.             Peter Guang                      18 år, Klaver

Sydbanks opmuntringspris 1.000 kr.            Emma Rasmussen            17år, Klaver
Sydbanks opmuntringspris  1.000 kr.           Ellenmarie Rasmussen     20 år, Sang

Dommerne kunne samstemmende glæde sig over det meget høje niveau, som findes blandt unge fra Regionen, der spiller klassisk musik. Bue Skov Thomassen udtalte på dommerkollegiets vegne, at man altid siger, at niveauet er særdeles højt, men at det denne gang faktisk var tilfældet. Det var en oplevelse at sidde til en så inspirerende og afvekslende koncert. Og så var niveauet blandt pianisterne i år helt usædvanligt højt.

Lars-Ole Vestergaard. leder af Aarhus Musikskole og ansvarlig for Unge spiller Klassisk, takkede såvel Sydbank som Dansk Musikerforbund for deres engagement i talentudviklingen i Regionen, ligesom samarbejdspartnerne Musikskolerne i Regionen, Musikhuset Aarhus og Det jyske Musikkonservatorium også fik stor ros for deres medvirken.

620x340-rune-leicht-lund-01