Tour de Spillested – på Fatter Eskil

Hvordan bliver man booket?
Svaret ligger delvist i netværk og kendskab til spillesteder, men hvordan når man derhen?
Det vil vi, i DMF-Aarhus afdelingens ungdomsudvalg (DMF-U Aarhus) gerne hjælpe med, så derfor inviterer vi dig på ‘Tour de Spillested’.
– Hvad er ‘Tour de Spillested på Fatter Eskil’?
Tour de Spillested samler musikere og bookere + andre fagfolk, og så er det gratis at deltage! (tilmelding er påkrævet)
Der skal snakkes, udveksles viden og insider-perspektiv.
MEN, hvordan gør man det?
På programmet til Tour de Spillested, på Fatter Eskil, afholder den lokale booker, Julie Reggelsen en talk, hvor du som musiker har mulighed for at høre mere, om dels Fatter Eskil som profil og spillested, og dels om Julies booking-proces.
Talken opfølges af en Questions & Answers runde, hvor du har mulighed for at få svar på dine egne spørgsmål og måske også spørgsmål, du ikke vidste, du havde.
Mangler du stadig et spørgsmål eller to, eller har du bare lyst til at hyggesnakke over en øl, bliver vi hængende på Fatter Eskil, hvor der er Åben Jam på scenen aftenen ud fra kl. 21:30.
– Hvordan ser programmet ud?
Det afholdes selvfølgelig i Fatter Eskils egne lokaler, den 1. december 2022.
Dørene for eventdeltagere åbner kl. 17:30, fra kl. 18:00-19:00 er der talk med Julie Reggelsen, og mellem 19:00 & 19:45 er der Q&A.
Baren er åben fra event start. OBS! Husk ID.
Alle interesserede musikere og bands er velkomne. Men husk; Tilmelding via dette LINK
Hvem er DMF-U Aarhus?
Vi er i DMF-U Aarhus, et ungdomsudvalg i Dansk Musiker Forbund Aarhus. Vi fungerer som en projektgruppe, der faciliterer events og projekter som støtter musikere i alle led af branchen.