Vejen til en sund og professionel banddynamik

Workshop om det gode samarbejde i bandet.

Succes handler ikke kun om at spille godt sammen. Det handler også om samarbejdet og relationerne i bandet, og de aftaler vi har med hinanden – både når det går godt, og når det går mindre godt. På denne workshop sætter vi fokus på, hvordan vi skaber og opretholder en sund og professionel banddynamik, der styrker både kreativiteten og fællesskabet. Og om hvordan vi sørger for at have aftaler om penge og praktik på plads, så tilværelsen i bandet bygger på et stærkt samarbejde.

Kom og mød Anders Guldhammer Vorborg og Kamilia Amélie fra MentalVoice, og Mikael Højris fra Dansk Musiker Forbund, og hør om hvordan du og bandet brænder igennem uden at brænde ud.  

MentalVoice: Anders Vorborg og Kamilia Amélie sætter fokus på, hvordan vi skaber og opretholder en sund og professionel banddynamik, der styrker både kreativiteten og fællesskabet.

  • Hvordan vi spiller hinanden gode: Lær teknikker til at styrke den interne kommunikation og samarbejde i bandet.
  • Motivation og ansvar: Hvordan vi kan få det bedste frem i hinanden og opretholde engagement og ansvarsfølelse hos alle bandmedlemmer.
  • Konflikthåndtering: Få redskaber til at håndtere uenigheder og konflikter konstruktivt, så de ikke skader jeres kreative proces.
  • Rollefordeling og forventningsafstemning: Lær at afklare og respektere hinandens roller, både musikalsk og organisatorisk, for at sikre en balanceret dynamik.
  • At skabe et fælles mål: Hvordan I kan arbejde sammen om at skabe en fælles vision og retning for bandet.

Budskabet er at styrke samarbejdet og skabe et inspirerende miljø, hvor alle trives og udvikler sig både musikalsk og personligt. Gennem eksempler, praktiske øvelser og refleksioner vil vi arbejde med konkrete værktøjer, der hjælper jer til at tage jeres band til det næste niveau – både i øvelokalet, på scenen og i den daglige interaktion.

Mikael Højris: Når flere kreative sjæle arbejder sammen i et band, er det afgørende at have klare og gennemtænkte aftaler for at sikre en harmonisk og professionel hverdag. I dette oplæg vil Mikael Højris, DMF’s erfarne rådgiver og konsulent inden for musikbranchen, dykke ned i, hvordan bandaftaler kan være nøglen til at opretholde et stærkt og holdbart samarbejde mellem bandmedlemmer.

  • Hvad er en bandaftale, og hvorfor er den vigtig?
  • Hvilke emner skal en bandaftale dække? (f.eks. økonomi, arbejdsfordeling, ejerskab af musik, beslutningsprocesser, forpligtelser, og ansvarsområder)
  • Hvordan laver man en aftale, der både beskytter bandets fælles interesser og den enkeltes rettigheder?
  • Forebyggelse af konflikter gennem klare retningslinjer og kommunikation.
  • Hvordan kan man tilpasse bandaftaler over tid, efterhånden som bandets situation ændrer sig?

Med mange års erfaring i branchen vil Mikael Højris give konkrete eksempler på, hvordan gode bandaftaler kan skabe grobund for et stærkt og succesfuldt samarbejde. Oplægget er en værdifuld mulighed for bands, der ønsker at tage styringen over jeres fremtid og undgå de faldgruber, som mange musikere støder på, når aftalerne ikke er på plads.

Dato: Tordag den 14. november 2024.

Tid: Kl. 16.00 – 19.30.

Tidsplanen er:

16.00 Kort velkomst.

16.00 – 18.00 MentalVoice workshop om banddynamikker.

18.00 – 18.30 Pause og mad.

18.30 – 19.30 Mikael Højris fra DMF om bandaftaler.

Sted: DMF Aarhus, Anholtsgade 4, st., 8000 Aarhus C.

Pris: Gratis arrangement både for DMF-medlemmer + alle andre interesserede musikere/bands.

Tilmelding: Vi giver en gratis sandwich, så vi vil gerne vide hvor mange der kommer😊 Meld dig/jer derfor gerne til senest den 10. november. Klik HER!

Har du spørgsmål om workshoppen er du velkommen til at kontakte Lars Knudsen fra DMF-Aarhus på tlf. 35 240 260 og lak@dmf.dk.

Om kursusholderne:

Anders Guldhammer Vorborg er CEO og Co-Founder af MentalVoice. Han er en ildsjæl med erfaring og en stor passion inden for potentialeudvikling, trivsel, mental styrke og gruppedynamiske processer. 

Anders har en baggrund inden for elitesport både som atlet, træner og leder og har derfor stor erfaring i arbejdet med egen og andres trivsel, mentale styrke og performanceudvikling. 

Han arbejder målrettet for at MentalVoice kan være medskaber af stærke og sunde udviklingsrammer i musikbranchen, hvor fokusset på øget trivsel, mental styrke og performanceudvikling er højt prioriteret. 

Kamilia Amélie er coach og mental sparringspartner hos MentalVoice i de forskellige typer af mentale coachingforløb samt i den telefoniske rådgivningsservice ”MentalTalk”. Hun er desuden en del af advisory boardet.

Hun er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og har et coachingforløb bag sig hos ledelsesekspert Christian Ørsted. Hun er desuden sangerinde og sangskriver og har stor erfaring fra lydstudiet og på scenen som artist.

Hun har bl.a. udgivet egen musik, været på Danmarks-tour med Lukas Graham og Alphabeat og har samarbejdet med både Wafande, Faustix og Aviciis bagland i form af den svenske duo Cazzette og den Hollandske DJ Nicky Romero.

Mikael Højris er Dansk Musiker Forbunds specialkonsulent indenfor rådgivning og sagsbehandling vedrørende plade-, management- og musikbranchekontrakter m.m.