Vil du med på Songwriters Summit 2019
Tilmeld dig sangskriverworkshoppen Songwriters Summit 2019, og oplev en uge i Berlin med co-writes, koncerter og internationalt netværk.
Songwriters Summit 2019 arrangeres for tiende år i træk som et samarbejde mellem DMF København og DMF Aarhus. Workshoppen foregår i DMF’s lejlighed i Prenzlauer Berg i uge 44 fra 28. oktober til 3. november 2019.

De seks danske deltagere indgår i et tæt arbejdsfællesskab med fire berliner-baserede sangskrivere. Gennem co-write sessions bliver der produceret en masse sange og samtidig danner samarbejdet en udvidelse af den enkeltes sangskriver-netværk. Desuden får deltagerne et indblik i Berlins pulserende og levende sangskrivermiljø. Ugen byder til sidst på live-showcases på forskellige venues i Berlins pulserende musikmiljø. Til koncerterne vil nogen af ugens co-writes blive præsenteret for første gang.
Den erfarne sangskriver og bestyrelsesmedlem i DMF København, Benjamin Aggerbæk, er koordinator og projektafvikler på workshoppen.

Tid
Uge 44 fra 28.
oktober til 3. november 2019.
Sted
DMF’s
lejlighed i Prenzlauer Berg, Berlin.
Deltagere
Der er plads til i alt fire medlemmer fra DMF København og to medlemmer fra DMF Aarhus. Det er et krav at du har erfaring med at skrive på engelsk.
Pris
Deltagerbetalingen er kr. 1500,- for hele workshoppen inkl. transport, overnatning og forplejning. Efter indbetaling er tilmeldingen bindende.
Det vi skal bruge fra dig forud for turen er:
- Link til FB/hjemmeside med musikeksempler eller musikprofil
- Kort og lang pressetekst på engelsk
- Pressefoto i høj opløsning
- Kort beskrivelse af hidtidige sangskrivervirke (max en halv A4 side).
Du kan kontakte DMF Aarhus v/Lars Knudsen: lak@dmf.dk, tlf. 86184599 – og Benjamin Aggerbæk: benjamin@woll.dk, tlf. 35240270.