Er du træt af at sidde med dit kontorarbejde hjemme hos dig selv, og har du lyst til at blive en del af et fællesskab med mulighed for faglig sparring?
Så læs med her!
Som freelancer sidder man ofte alene med de mange opgaver, der hører med til virket som professionel musiker. Det kan være SoMe, booking, regnskab etc. Det vil vi i DMF Aarhus gerne hjælpe med at lave om på.
Derfor har vi fra juni 2022 søsat ’DMF Aarhus’ Freelancefællesskab’. Vi har omdannet vores mødelokale på første sal til et kontorfællesskab, hvor du som medlem kan komme og arbejde med dine projekter. Freelancefællesskabet holder åbent mandag, tirsdag og onsdag mellem kl. 10 og kl. 14, og vi stiller kaffe, te og internet til rådighed.
Tilbuddet er gratis og uforpligtende.
Vi håber på at se dig i vores kontorfællesskab!
Har du spørgsmål til Freelancefællesskabet, er du velkommen til at kontakte Camilla på cor@dmf.dk