I Just Came From The Moon vandt finalen i Ung Jazz

640x360-i-just-came-in-from-the-moon

Hør dem på Youtube – Med rumraket til Rundhøj

Vinder af Ung Jazz kom fra månen

af Astrid Bigoni – MUSIKEREN DMF

Det var noget af et tilløbsstykke, da Ung Jazz-prisen lørdag aften fandt sin vinder i Jazzhouse i København. Vinderen blev den aarhusianske kvintet, I Just Came From the Moon.

640x360-i-just-came-in-from-the-moon-jazzhouse

I Just Came From The Moon vandt årets Ung Jazz-finale.

Trods det gjorde vejr var Jazzhouse i København fyldt til bristepunktet, da Ung Jazz prisen blev uddelt i lørdags. Finaleslaget stod mellem de to kvintetter, I Just Came from The Moon og Speedball, der siden februar har spillet sig gennem kvart- og semifinalekoncerter. De to unge bands brød en mangeårig stime med minimum ét københavnsk band i finalen, de har nemlig rødder i henholdsvis Aarhus og Kalundborg.

Begge bands leverede medrivende koncerter, der både begejstrede publikum og jury. Sidst på aftenen kunne juryen, efter en længere vortering, udnævne aarhusianerne som årets vindere.

Aftenens jury, der bestod af Irene Becker og de to tidligere Ung Jazz vindere, Snorre Kirk og Morten Schantz, lagde i deres motivation blandt andet vægt på, at vinderorkesteret havde “Et stærkt homogent og personligt udtryk, hvor der åbnes for det uforudsigelige, og hvor kommunikation er i højsædet.”, samt at “Spændvidden går fra det helt inderlige og skrøbelige, til det altomfavnende og udfordrende”.

Frederik Hagner (b), Jonas Scheffler (tr), Nis Hellerøe Myrtue (sax), Nikolaj Bugge (g), Tobias Andreassen (dr)

I Just Came From The Moon er et møde med fem musikere der, med forskellige musikalske erfaringer, bidrager til et stærkt, samlet udtryk. En lyd, hvor den røde tråd ikke er defineret i en bestemt genre, men nærmere i de stemninger der opstår når støvede, country-ballader møder ostinat-baseret improvisation.

I Just Came From The Moon er en ny kvintet fra Aarhus, dannet af kontrabassist og komponist Frederik Hagner. Med sig har han Tobias Andreassen på trommer, Nikolaj Bugge på guitar, Jonas Scheffler på trompet og Nis Myrtue på saxofon. Alle musikerne har tilknytning til Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og har her spillet sammen i mange forskellige konstellationer på kryds og tværs, mens flere af musikerne også tidligere har deltaget i Ung Jazz med grupperne Røgsignal, Frekvens Frekvens og Kvantespring.

640x360-i-just-came-in-from-the-moon-color
Hør dem på Youtube