Masterclass med Gregory Zuber

Masterclass med Gregory Zuber

Masterclassen med Gregory Zuber finder sted i dagene 23.-25. marts på Det Jyske Musikkonservatorium. Lørdag den 25. marts kl. 13-14 afholdes en session specifikt for DMF’ere og professionelle musikere.

Gregory Zuber er soloslagtøjsspiller i The Metropolitan Opera Orchestra New York, og har spillet med orkestret siden 1986, med en række af verdens største dirigenter. Han optrådte som solist med orkestret i Carnegie Hall i 2002, og optræder jævnligt med the Met Chamber Ensemble. Zuber har været coach for Verbier Music Festival siden 2000, hvor han også optræder med recitals og kammermusikkoncerter. Han har undervist på The Juilliard School of Music siden 1993.

Masterclassen med Gregory Zuber finder sted i dagene 23.-25. marts på Det Jyske Musikkonservatorium i Musikhuset Århus. Lørdag den 25. marts kl. 13-14 vil der være en time særligt tilrettelagt for professionelle musikere, der kræver tilmelding via DMF Aarhus. Man er naturligvis også velkommen til at overvære resten af masterclassen, som afholdes i dagene 23.-25. marts, hvor der er fokus på orkesterudtog (Nb! Tidspunkterne kan oplyses ved henvendelse til Lars Knudsen, DMF Aarhus). Masterclassen er i udgangspunktet tilrettelagt for klassiske musikere, men rytmiske slagtøjsspillere vil også kunne få noget ud af det, og er ligeledes meget velkomne. Vi håber mange vil benytte chancen for et unikt indblik i den amerikanske orkestertradition og stilen på Metropolitan Operaen.

Det er gratis at deltage for medlemmer af DMF, og tilmelding til lørdag den 25. marts skal ske til Lars Knudsen/DMF Aarhus på tlf. 86184599 eller aarhus@dmf.dk.