Pitch din musik på de digitale platforme
Lær hvordan du eksponerer din musikudgivelse så den når ud til et større publikum på Spotify, Apple Music, og alle de andre streamingtjenester.
Pitching er en central del af mange udgivelsesforløb, da playlisteplaceringer og eksponering på streamingtjenesterne øger dine streamingtal. Det sker bare ikke af sig selv. Men der er faktisk en række ting du selv kan lære at gøre for at øge muligheden for, at redaktionerne på de digitale tjenester udvælger og prioriterer dine sange.
Gateway Music holder oplæg
- Theis Jensen og Frederik Norup fra Gateway Music besøger torsdag den 31. oktober 2024 DMF Aarhus afd., hvor de holder et oplæg om de digitale streamingtjenester, pitching og playlister, og introducere dig for nogle af de tilgængelige værktøjer der benyttes til at optimere og synliggøre musik på streamingtjenesterne.
Individuelt møde om din musik
Derefter er der mulighed for at få personlig rådgivning og hjælp til hvordan DIN musik kan få eksponering via playlister på Spotify, Apple Music, m.fl. Til dette skal du/dit band på forhånd booke en tid (Se tilmelding nedenfor).
- Theis og Frederik er også klar til at give dig gode råd om f.eks. brug af sociale medier, forskellige opslagsformer og promoveringsmuligheder, og hjælper gerne med de specifikke spørgsmål og problematikker som du/I gerne vil tale om.
Hvem kan deltage?
Det kræver ingen forudsætninger at deltage i oplægget som er fra kl. 15.00-15.45. De individuelle tider som kan bookes efter oplægget, er for dig/ bands som selv udgiver, og/eller ønsker at vide mere om pitching og mulighederne når I vælger at udgive gennem Gateway Music.
Pris og tilmelding?
Det er gratis for alle interesserede musikere at komme og deltage i oplægget. De individuelle tider med forhånds reservation er også gratis, men der er begrænsede pladser så du skal forhåndstilmelde dig/jer til dette HER.
(UPDATE! Alle individuelle tider efter oplægget er p.t. reserveret. Men skriv til lak@dmf.dk hvis du vil på venteliste. Kom gerne og hør oplægget kl. 15, hvem ved måske er der huller i tidsplanen på dagen).
Hvor og hvornår?
Arrangementet afholdes i Aarhus torsdag den 31. oktober 2024 i tidsrummet kl. 15.00-19.00 Adressen er: DMF Aarhus, Anholtsgade 4, st. 8000 Aarhus C.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål kan du kontakte Lars Knudsen fra DMF Aarhus på tlf. 35 240 260 og lak@dmf.dk
Alternativt kan du kontakte Gateway Music: Theis Jensen tlf. 35 240 207 eller Frederik Norup tlf. 35 240 211 eller gatewaymusic@dmf.dk.