Publishing kursus

Publishing kursus
Mandag den 3. november 2014

640x360-publishingkursus_ole_dreyer

Ole Dreyer afholder kursusaften omkring sangskriverrettigheder og publishing. Udviklingen i musikbranchen peger på, at det at have en god forlægger – en publisher – er en af de ting, som kommer til at spille en større og større rolle for sangskrivere og komponister fremover. Den digitale virkelighed har nødvendiggjort en langt større grad af ”kontrol” med sine komponistrettigheder, og hele modellen omkring synkronisering af musik til film, TV og reklamer, er i høj grad musikforlæggernes kerneområde.

Dette kursus giver et godt indblik i, hvad der er af muligheder og hvad det rent faktisk indebærer for en sangskriver og komponist at arbejde med publishing. Til det, har vi allieret os med en af de store kapaciteter på området herhjemme, Ole Dreyer – formand for Dansk Musikforlæggerforening (DMFF) og indehaver af Turner Music og Nordic Music Society.

Tid: Mandag den 3. november 2014, klokken 19.00-22.00.

Sted: DMF-Aarhus. Vestergade 19, 2.sal, 8000 Aarhus C.

Ingen forhåndstilmelding, mød bare op.

Fri entré for alle DMF medlemmer.