Årets første Blues Jam på CasaV58
På søndag den 6. januar spilles årets første Blues Jam på CasaV58.
Jamvært er Frederik Tygesen.
Døren åbnes kl. 13.30.
Blues Jam kl. 14 – 17.
Der er fri entre for alle.
Sponsoreret af DMF Aarhus afdeling.
Anmeldelse i bluesnews.dk 2017:
“Frederik Tygesen er et af de helt store bluestalenter herhjemme. Hans teknik, disciplin, alsidighed, elegance og kompositoriske talent er dybt imponerende.”
Frederik Tygesen kendes fra jump blues-bandet Big O & the Blue Quarters og fra sin egen bluesrock-trio. Derudover har han også spillet en del solokoncerter og opvarmet for bl.a. Mike Andersen og Freddy And The Phantoms.
Frederik Tygesen kigger ofte dybt i blues-sangbogen og bevæger sig desuden over i beslægtede genrer som amerikansk folkemusik og country. Sine blot 23 år til trods er Tygesen en blændende dygtig guitarist, og det lader sig ikke skjule.
Har du lyst til at spille med Frederik, så skriver du dig på en liste på dagen, så er du helt sikker på at komme til at spille.
CasaV58 har en guitarforstærker og en basforstærker, men tag gerne eget gear med. Trommer er der også, så husk egne stikkere.