Har du tjek på rettighederne til din musik?
Rettighederne til din musik er et vigtigt aktiv for dig i dit musikervirke, men det kan også være lidt af en jungle for mange at finde rundt i. Det er der heldigvis råd for!
Torsdag den 28. april 2022 kl. 18-19:30 gæster DMF’s konsulent, Mikael Højris, nemlig DMF Aarhus for at hjælpe dig til at få tjek på rettighederne – hvad enten du er musiker eller komponist. Her kan du blive klogere på KODA, Gramex og NCB samt få tips, tricks og gode råd til bandaftalen og de mange forskellige kontrakter og aftaler; pladekontrakter, musikforlags-, publishing- og sync-aftaler, managementaftaler etc.
Mikael Højris har igennem 30 år rådgivet sangskrivere, solister, musikere, producere og bands om deres rettigheder, kontrakter og karrieremuligheder i musikbranchen.
Det er gratis for medlemmer af DMF at deltage i arrangementet, men tilmelding er påkrævet, da der er et begrænset antal pladser. Du tilmelder dig arrangementet via dette link.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Lars Knudsen på lak@dmf.dk