Hjælp de hjemløse i Aarhus

Vi vil gerne i Dansk Musiker Forbund være med til at række hånden ud, til de hjemløse århusianere der har det svært her i vintermånederne, hvor kulden gør det ekstra udfordrende at klare sig gennem dagen og vejen. Vi sponsorerer velgørenhedsarrangementet ’TRAIN Rocker For Hjemløse’ i samarbejde med SAND – De Hjemløses Landsorganisation, Front of House og spillestedet TRAIN – en koncertaften den 20. december 2019 på TRAIN hvor hele overskuddet går til de hjemløse i Aarhus.

Lars Knudsen, Lars Kiehn og Martin Sørensen

Carsten Holm vil guide publikum igennem denne aften med live-musik, hvor en lang række kunstnere indtil videre har sagt ja til at komme og medvirke: Simon Olsen fra Baest, Negash Ali, KLIPO, Magnus Jacobsen fra Sundays, Zar Paulo, Benjamin Kissi, Martin Zeppelin fra Astronaut, Asbjørn Hvelplund fra Verdens Sidste Ide, Kajsa Vala, Simone Tang, JJ Paulo, Frederikke Vedel, Daniel Potts fra The White Dominos, Lihme … og flere kommer og optræder sammen med et fantastisk husorkester under ledelse af Mark Chemnitz- Laustsen.

Vi ser frem til en fremragende aften med masser af god musik, og vi vil hermed gerne opfordre til at komme på TRAIN den 20. december og dermed støtte dette arrangement til fordel for de udsatte i Aarhus. Billetter kan købes i forsalg via ticketmaster.dk. Når du køber din billet, bestemmer du selv, om du vil betale (og derved donere) DKK 50,-, 100,- eller 150,- (+ gebyr).
 
Hvis du er forhindret i at deltage i “Train Rocker for Hjemløse”, og du gerne vil donere billetprisen, eller du gerne vil donere et større beløb, kan dette gøres til: 
Kontonr. 4387 – 0012497555 (tekst: Donation)
 
Ved donationer af anden art (f.eks. soveposer, tøj etc.), kan du kontakte TRAIN v/Bertram på mail: bertram@train.dk

Tjek Facebook eventen her.