Blues Jam – CasaV58 – Vært Ole Frimer

Blues Jam kl. 14 – 17. Entre fra kl. 13.30.
Søndag den 3. februar 2019 kl. 14.00-17.00
Der er fri entre for alle
Sponsoreret af DMF Aarhus afdeling

Sangeren og guitaristen Ole Frimer er både nationalt og internationalt prisbelønnet. Med sin unikke ”flesh to string”- teknik og 10 selvkomponerede Cd’er bag sig, har han høstet stor international anerkendelse og erfaring.
Ole Frimer har gennem årene udviklet sin egen spillestil og sin egen musikalske personlighed. Hoved-inspirationskilder skal findes i det sydlige USA. Især har Texas-bluesen sat sine spor, men også soul- folk- og countrykunstnere har haft indflydelse på hans musikalske udvikling.
I 2001 vandt han med sit band Blue Junction, som de første danskere nogensinde, den amerikanske Real Blues-pris i kategorien ”Best Live European Blues Recording”, og i 2004 prisen for ”Best Foreign Blues Act”.
I 2008 modtog han en Danish Music Award for ”Årets Danske Bluesalbum” og i 2011 Bank Nordisk Ærespris for sit mangeårige virke på de danske og udenlandske musikscener. http://www.olefrimer.dk/

Ole Frimer