Kom med til sangerdag med Anne Rosing
Mandag den 30/5 2022 kl. 11.00 til kl. 16.00 inviterer bestyrelsen i Den Jyske Operas Kor til ’Sangerdag’ med Anne Rosing i korets prøvesal i Frichs Parken.
Anne Rosing har sit eget institut i København, Videns- og uddannelsescenter med hovedlinjerne sang, sangpædagogik og stemmerehabilitering. Læs mere på www.annerosing.com.
Deltagerne kan se frem til en dag med både teori og praktik. Man bedes tage løstsiddende og behageligt tøj og sko på, da der også vil blive arbejdet med kroppen i form af åndedrætsøvelser/træning, strubemassage og ansats-træning. Dagen vil tage udgangspunkt i stemmeteori og praksis, med afsæt i Annes bog ” Fra Sangerkrop til Kernestemme, talent og træning”.
Anne er et utrolig vidende og dejligt menneske. Det bliver en fantastisk dag, og vi håber så mange som muligt vil deltage. Der vil i løbet af dagen være en længere pause med lækker frokost fra Christines Køkken.
På initiativ fra bestyrelsen i Den Jyske Operas Kor er der 10 pladser til medlemmer af DMF Aarhus Afdelingen. Deadline for tilmelding er mandag den 18/4, og du tilmelder dig via dette link. Pladserne besættes efter først til mølle-princippet, og du vil få besked om, om du har fået en plads den 19/4.
Både rytmiske og klassiske sangere er velkomne. Det er dog et krav, at du beskæftiger dig med sang på et professionelt niveau med henblik på at sikre et nogenlunde ensartet niveau på dagen.
Det er gratis at deltage i arrangementet.