Kursus: GRO i Aarhus
Gratis udviklingsforløb 15. marts – 16. maj 2024 hos DMF Aarhus for dig, der ønsker at skabe grobund for nye handlemuligheder gennem et balanceret og bæredygtigt musikerliv.
At arbejde som freelance musiker byder på kreativ frihed, fleksibilitet og diversitet i opgaverne. Men det kan også være en stor udfordring at skulle balancere og prioritere mængden af arbejdsopgaver alene, at skabe en sund økonomi og samtidig skabe tid og overskud dit privat- og familieliv, og hvor går grænsen i øvrigt imellem arbejdsliv og privatliv?
Hvis du ønsker at blive skarpere på din freelance karriere, din faglighed og ønsker at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, input til at styre din økonomi og din tid og herigennem skabe nye og konkrete handlemuligheder, så skal du læse videre.
Dansk Musiker Forbund tilbyder som noget helt nyt 12 musikere et GRO forløb. Skynd dig derfor at tilmelde dig allerede nu.
Det får du
Igennem deltagernes fælles erfaringer får du mulighed for at arbejde med de essentielle aspekter af arbejdslivet som freelancer og derved nå frem til væsentlige erkendelser, der giver dig nye handlemuligheder, som kan understøtte en sund og balanceret freelance karriere.
Tryghed
Du får mulighed for, i et trygt rum, at tale åbent om glæder og udfordringer ved et selvstændigt freelance arbejdsliv.
Fællesskab
Vi arbejder med fælles dialog og gruppearbejde og alle deltagere bringer sig selv og deres arbejdsliv i spil. Grundtonen på forløbet beror i høj grad på gruppens fælles erkendelser, der opstår i dialogen med de andre deltagere.
Vi går i dybden med følgende emner gennem forløbet:
- Faglighed
- Mental sundhed
- Branchen
- Vilkår / Rettigheder
- Sund krop
- Det hele liv
- Min forretning
- Selvledelse
Praktisk
GRO forløbet foregår over 4 mødegange i 2024
- 15. marts
- 8. april
- 25. april
- 16. maj
GRO forløbet afholdes hos Dansk Musiker Forbund Aarhus på Vestergade 19, 1. sal, 8000 Aarhus C alle dage fra kl. 09.00 – 15.00
Der arbejdes med 2 emner per mødegang. Hvert emne introduceres af proceslederen, Helene Simonsen, der indfører holdet i den nødvendige viden, teori og forskning, som knytter sig til emnerne. Det forventes, at du som deltager arbejder med hjemmeopgaver og afprøver nye tiltag mellem hver mødegang.
Pris
Som medlem af Dansk Musiker Forbund er det gratis at deltage. Vi opkræver et no-show fee på 300 kr. per gang.
Tilmelding
Du finder tilmeldingslinket på DMF hjemmesiden her: https://dmf.dk/course/gro-0 Her kan du også læse lidt mere om kursusholder Helene Simonsen.
GRO er udviklet på baggrund af forskning inden for arbejdsmiljø og er udviklet af ARON – Center For Bæredygtigt Arbejdsliv for Velliv Foreningen og er målrettet særligt til kunstnere, som arbejder selvstændigt og som freelancere.