Temaaften for selskabmusikere : Mixer & PA

temaaften_mixerogpa_640x360
Næste selskabsmusiker temaaften på Låsby kro er mandag den 15. august kl. 19.00.

Vi har denne gang fået to importører/forhandlere til at komme og vise noget at det nyeste grej på PA og mixer-fronten. Det er SC-sound fra Vejen og KV2 Audio Danmark v/Carsten Udengaard, Skødstrup. De kommer og viser PA-grej som både er meget transportvenligt samt af høj lydmæssig kvalitet samtidig med at det har en fornuftig prissætning.

SC-sound kommer med deres nyudviklede RCF Evox 8 og Evox 12 systemer, der bygger på Array-principper, samt et mere konventionelt set-up RCF Power-Vox 12 med én sub og to satelitter og en ny spændende digital mixer RCF M18.
KV2 Audio kommer med en lang række af KV2´s EX Top-højtalere og subwoofere, som vi skal afprøve i forskellige kombinationer. Der er fra små toppe i 6’ størrelse til 18’ subwoofere. Vi har tidligere på Låstrup Kro hørt fx. KV2 EX26 anvendt af forskellige aktører.

Gennem de sidste årtiers udvikling af højtalere og ikke mindst den bagved liggende digitale teknologi, har vi fået helt nye generationer af PA-grej, der kan levere virkelig god lyd fra små kabinetter uden at det koster “en bondegaard”.
Vore kunder er blevet mere kræsne med lyden, musikerne vil ikke længere slæbe på så tungt grej og kræver en fornuftig afskrivningskalkule. Både KV2 Audio og RCF repræsenterer en god præsentabel lyd lidt over middelklassen, som sikrer vellyd ude på jobbet, uden at skulle slæbe på urimeligt store kasser. Det er kvalitetsmærker, der samtidig bevarer sin værdi på sigt.

Kort sagt nogle rigtige gode bud på dit næste PA-anlæg.
DMF-Aarhus lægger op til en aften med fagligt indhold og mulighed for at møde kollegaer og få en snak med fagfolk om god lyd. Der er ingen tilmelding, bare mød op. DMF er vært ved en lille forfriskning. Alle er velkomne.

TId/sted: Låsby kro mandag den 15. august kl. 19.00.