KODA medlemsmøde Arne Würgler

Af  Arne Würgler

Fra Facebook 14. april 2015

Det kan være en ensom affære at gå til KODA medlemsmøde. Den varme luft om de nye tider, og de udfordringer som totalt ændrer vores virkelighed, får ofte så let ved at fylde lokalet. Hvis man som jeg mener, at der ikke grundlæggende forskel mellem tidligere tiders kamp for at få en rimelig betaling for brug af vores musik og det scenarie, vi oplever i dig, så kan man let blive grebet at mismod. For frygten for internettet og ulovlig kopiering har jo i dag fået musikbranchen til totalt at lægge sig ned og sælge sig selv for en lille grå pære. Man må jo bøje sig for presset, hedder det. (Tænk hvilket samfund vi havde haft i dag, hvis vore forfædre har sagt det sammen i sin tid) Der er blevet lavet aftaler, som kun meget få har haft glæde af, og værst af alt: Respekten for musik er forduftet, når millioner af sange faldbydes gratis eller for stort set ingenting. Senest med Youtube, hvor KODA har legitimeret virksomhedens behændige udnyttelse af manglende lovgivning, så Youtube kan leve højt, flot og ansvarsløst på et utroligt groft forbrug af vores musik. Endelig skulle kunstnerne få en betaling for deres musik, hed det fra KODA. I dag får vi så at vide, at kun nogle få danske autorer har fået over 1000 kr. udbetalt. Pinligt. At man så heller ikke rigtigt har fundet den rigtige model for fordeling af de indkomne midler fra streaming gør ikke møderne i KODA vildt hotte.

Men nu sker der noget. KODA har i hvert fald fået en formand, som kæmper for at forstå, hvad der sker og som gør sig store og fine anstrengelser for at forklare det uhyre vanskelige stof for os fremmødte medlemmer. Det var således i går befriende, at formanden nu for første gang kunne skitsere klare mål og opgaver for kampen fremover. Det handler selvfølgelig især om politikerne og EU, der skal fremtidssikre vores rettigheder. Alle ved jo, at internettet er den fremtidige platform for handel for vare og tjenesteydelser, og derfor skal indholdsskaberne selvfølgelig sikres en mulighed for eksistens. Ellers kan det hele jo være lige meget. Meget af den kamp handler om formidling, og derfor skal KODA ikke mindst fortælle den sande historie om de sørgelige vilkår for ikke mindst den fattige middelklassen af autorer, som har utroligt svært ved at få tingene til at hænge sammen. Det duer ikke, at KODA og musikselskaberne som vanligt ringer med jubelklokkerne om hvor godt det nu går, og at KODA nu snart runder milliarden. Den fortælling vil med garanti aldrig vil få nogen politikere til at løfte så meget som en fregnet lillefigner for musikken. Heller ikke historien om, at film og bogbranchen skæver misundelig til musikken og den dygtige måde, vi har klaret krisen på(!). Duer ikke. Derfor var det også rart, at KODAs bestyrelse holdt sig overvejende lyttende til, hvad medlemmer havde på hjertet. Noget tyder på, at man har lagt senere års lidt skråsikre forklaringer bag sig. Bedre sent end aldrig kan man sige. Lad håbe, at gårsdagens møde bliver begyndelse til en tid, hvor KODA i større omfang inddrager sine medlemmer, når der skal tages beslutninger og laves aftaler på deres vegne, så den transparens alle taler om også faktisk også bliver til noget. God kamp.l møderne med ministre, folketingsmedlemmer, parlamentsmedlemmer osv.