Konstitueret forperson i DMF Aarhus pr. 1. november 2024
Den 1. november 2024 tiltræder nuværende DMF Aarhus næstforperson, Thomas Thomsen som konstitueret forperson i afdelingen, da Camilla Overgaard går på barselsorlov.
Thomas er lydkunstner og elektronisk musiker, og er uddannet som lyddesigner fra Aarhus Universitet. I dag arbejder han som videnskabelig assistent ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet. Thomas har i de sidste par år været næstforperson i Aarhus afdelingen og sidder til daglig også i hovedbestyrelsen som repræsentant for de jyske afdelinger.
”Jeg ser meget frem til at begynde mit arbejde som forperson for Aarhus afdelingen og varetage medlemmernes interesser. Jeg vil gerne opfordre alle medlemmer til at komme forbi kontoret for at hilse på, hvor jeg også er klar til at snakke om stort og småt. Jeg sidder på kontoret 1 dag om ugen, oftest onsdage, og ellers kan jeg kontaktes på tth@dmf.dk eller på Aarhus afdelingens tlf. 35 240 260.”