Sangskrivningsworkshop med Nanna Prip

Sangskriver, producer og underviser, Nanna Prip, hjælper med at udvikle din personlige sangskriverstil. Få redskaber til at udvikle dit personlige udtryk gennem freewriting, autencitet og veje til inspiration.

Kender du det at skulle begynde på en tekst på et nærmest provokerende blank stykke papir? Hvordan kommer man igang, og hvor finder man den inspiration og de teknikker, der skal hjælpe på vej mod en meningsfyldt tekst? Meld dig til denne sangskriverworkshop og få inspiration til at finde din egen vej.

I samarbejde med MONO har vi allieret os med sangskriver, producer og underviser, Nanna Prip, som er tilknyttet Iceberg Music Group, som sangskriver. Hun har det seneste 1,5 år rejst til en række forskellige lande for at skrive musik med internationale producere og sangskrivere og har skrevet musik til TV/Film, Eurovision, m.fl.

Nanna Prip er desuden uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og Guildhall School of Music & Drama.

Nanna byder lørdag d. 14. december 2024 på en dagsworkshop i MONORAMA, Tomsagervej 25, 8230 Åbyhøj, hvor hun vil gå konkret til værks og introducere dig for en række redskaber og teknikker, som kan hjælpe dig til at føle dig mere selvsikker og motiveret i din personlige sangskrivning.

Dagsworkshoppen vil have fokus på:

  • Freewriting
  • Inspiration og at vække følelser
  • Autencitet – et foredrag om hvad et autentisk udtryk betyder
  • Redskaber og teknikker
  • Øvelse i co-writing
  • Feedback session

Derudover vil der være mulighed for at stille en masse spørgsmål, høre hinandens overvejelser, at opbygge et netværk med andre sangskrivere og ikke mindst, mulighed for at fremføre – hvis man har lyst.

Workshoppen præsenteres i samarbejde med MONO

Workshoppen er som sagt lørdag d. 14. december 2024 i MONORAMA, Tomsagervej 25, 8230 Åbyhøj.

Tidspunkt: Kl. 10:00 til 16:00

Der er plads til 6-8 deltagere.

Tilmeldingen sker på mono@mono.dk 

Skriv ‘Sangskriverworkshop‘ i emnefeltet.

Vi har mulighed for at tilbyde denne workshop med en deltagerbetaling på kr. 150,-